Ugen der gik

Sidste uge. Puha. Astrid lå syg med feber i seks dage. Sophia havde feber i to dage. Jeg hoster (stadig) ret meget, og Martin er SÅ træt af det.

Vi kom ikke uden for en dør hele ugen, bortset fra søndag. Så ingen træning, ingen noget som helst. KUN en tur til frisøren.

Nu har jeg gået med barselsknold i håret i to år, så nu skulle der ske lidt nyt. Det blev til en kort page endnu engang – tja, mere kreativ er jeg ikke:)

Jeg er ret sikker på, at Martin IKKE synes min hoste er særlig sexet

Søndag tog vi i Tierpark. Vi havde forventet at det var lidt varmere, så vi gik og frøs en del, desværre. Men hyggeligt var det nu alligevel. Derefter kørte vi lidt rundt og stoppede et tilfældig sted, og gik en tur i kvarteret. Vi endte på et fint konditori, med store, gode kager. En god slutning på en træls uge.

Jeg har gjort noget skørt

Okay, jeg har gjort noget spontant og har ikke rigtig tænkt konsekvenser hvis det skulle lykkedes.

Jeg har simpelthen søgt et job. Et job jeg overhovedet ikke er kvalificeret til. Eller?

Jobbet er simpelthen som ’social media manager’ for et tysk produkt, der skal lanceres i Danmark. Jeg synes det lyder SÅ spændende, og jeg har ikke noget at tabe på at søge. Så det er altså søgt:)

Kan vi lige tale om…

  • at jeg i går mødte en flexitarian. Det er en person som ikke spiser kød. Kun nogle gange!! Det er da det skøreste jeg har hørt. “Jeg drikker ikke. Kun to weekender i måneden” – “Jeg er spiser ikke slik, kun om fredagen”. Altså, når man er et sted in between, behøver det så have et navn?!Bildergebnis für flexitarian meme
  • at jeg IKKE er for gammel til at se Paradise Hotel. I love it.
  • at det gang på gang overrasker mig, hvor meget snot der egentlig kan være i ens hoved.
  • at jeg jo ser dødsens syg ud, efter jeg har fået mine eyelash extensions af.
  • hvor meget man lyder som en douchebag når man siger ting som “eyelash extensions”
  • hvor irriterende Birgitte fra “Gift ved første blik” er.
  • at her i 2017 hvor biler kan køre selv, USA har en orange præsident og man kan få toiletter der tørrer en bagi, men stadigvæk er det umuligt at lægge en mascara, uden at have det i hele ansigtet #udeaftræning

Gammel vin på en hel ny flaske

Se lige hvad jeg lavede i går. Fik mit helt eget domæne, webhotel og hvad alt sådan noget skidt ellers hedder.

Jeg er så stolt! Helt selv endda.

I noget tid har jeg haft følelsen af, at have brug for noget der var mit. Noget jeg kunne gå op i, udover rengøring og børn. Nu prøver jeg at gøre lidt mere ud af bloggen

Så den gamle blog hausfrauiberlin.blogspot.dk bliver snart slettet.

I stedet skal i bruge denne – hausfrauiberlin.dk – Alt indholdet er kommet herover.

Jeg er slet ikke færdig med at redigere i designet endnu, men synes altså den er blevet meget fin, ud fra de kundskaber jeg nu engang har (fik 6 i IT på A NIVEAU).

Nu kan i altså følge mig herinde, via bloglovin, og så lægger jeg fortsat opslag op på facebook, når jeg poster noget nyt.

I kan også følge mig på

Instagram – @hausfrauiberlin

Snapchat – tina.bonde