Den første nedtur

Martin gjorde det fra starten klart for sin arbejdsgiver, at han ikke rykkede familien med til Tyskland, for at arbejde konstant. De lovede de, at sådan blev det ikke. Yeees yeeeees!
Som udgangpunkt arbejder han fra 6.30-15.30. Som udgangspunkt! Jeg var også godt klar over at inden for branchen er det kutyme med en masse interessetimer, og da vi besøgte kontoret i maj, sad folk stadig og arbejdede kl 17.30. Chefen lovede mig dog, at sådan blev det ikke med Martin.
Jeg havde dog en forventning om at det nok blev til en times overarbejde hver dag.

Den første nedtur ramte mig onsdag, da Martin skrev kl 15.15 at han blev en halv time og så kom hjem. Kl 16.30 ringede jeg til ham- han var stadig på kontoret. Han ville køre hjem nu! Godt så. Det er svært at lave mad med en Astrid på armen. Hun er så glad for sin mor.
Kl. 17.15 skrev han at han ikke vidste hvornår han kom hjem.
Det her med ikke at komme når man aftaler, ligger meget fjernt fra mig. Jeg har altid kommet 5 minutter før aftalt, og ellers fik jeg mega dårlig samvittighed. Mange år sammen med Martin har dog gjort mig mindre punktlig.
Da jeg stod der med to sultne børn, og mad jeg havde lavet med en hånd, som børnene spiste to mundfulde af, og samtidig følte mig svigtet af min mand, skulle jeg virkelig tage mig sammen for ikke at begynde at tude lidt. Selvmedlidenhed ja tak!

Jeg tog mig sammen for alles skyld. Det nytter ikke noget at blive sur og skuffet. Til gengæld har jeg aftalt med Martin at han ikke skriver han er på vej hjem, før han faktisk står ved sin cykel.
Derudover har jeg købt nogen færdigretter til fryseren, som kan blive brugt de dage hvor han kommet sent hjem og Astrid hænger på armen. Det er med at få det bedste ud af situationen😊

Martin kom hjem 18.15 den aften.

En ny verden

At komme fra lille Hinnerup nord for Århus, til det pulserende storbyliv i Berlin, tydeliggøre de forskelle det kan være på folk.
Hvor folk i Hinnerup som regel så ens ud, havde samme sociale status og talte samme sprog, er her i Berlin et meget større spekter af mennesker.
Og heldigvis for det!

Jeg glæder mig til at lære hende om hvordan liv kan formes på godt og ondt. Da jeg har arbejdet med nogle af de lavest stillede mennesker i samfundet, mener jeg også at jeg er meget åben, tolerant og forstående over for disse mennesker. Og det vil jeg rigtig gerne videregive til mine børn.
Børn er nysgerrige væsner og Sophia stiller ofte spørgsmål omkring disse mennesker – “Hvorfor har damen kun et ben?”, “Hvorfor ligger manden der og sover?” Som regel siger jeg at hun skal spørge dem ad (ikke lige til dem der sover). Både for at hun lærer noget nyt, men også for ikke at stigmatisere og vise respekt over for disse mennesker.
Hernede er der en del tiggere. Dem giver vi ofte penge, Sophia og jeg. Én gang om dagen gør vi nok. Bare et lille beløb. I håb om at lære hende at hjælpe andre, og selvfølgelig for at hjælpe denne person. Sophia synes det et meget hyggeligt og giver dem altid et stort smil.

Der er mange andre forskelle hernede, som jeg vil komme ind på, som vi støder på det.

Første dag som hausfrau

I dag er Martin startet på arbejde, og jeg har min første dag på mit nye job som hausfrau.
Dagen startede godt med at vi sov til kl. 7.30, men derefter gik det ned ad bakke.
Det er altså ikke det samme at handle stort ind med en barnevogn og en 4 årig. Da vi kom hjem, skulle de hurtigt spises af, da Astrid var meget træt. Samtidig fik jeg lige bestilt en sele til Trip Trap stolen, for Astrid er sgu ikke så vild med at sidde stille.
Bagefter ville de se hvem der kunne græde højest. Den ene fordi hun var træt, og den anden fordi hun ikke ville tisse, inden vi skulle ud og gå.

Nu er vi kommet på legepladsen. Astrid sover. Sophia leger. Og jeg kan lige nå et indlæg…

I weekenden har vi været på tur.
Fredag mødtes vi med Gitte som bor hernede med sin mand og to børn. Vi har skrevet sammen på Facebook, og skulle så mødes for første gang i fredags. Der var så hyggeligt. Børnene hyggede sig og det gjorde de voksne også.
Vi aftalte at tage sammen i zoo i denne uge, så det ser vi frem til.

Lørdag tog vi i skoven, ud til en badesø, hvor Sophia fik en dukkert.
Søndag tog vi på stort loppemarked, hvor vi fik købt en fed retro cykel til Martin. Det er ikke sidste gang vi er på flohmarkt am Mauerpark.

Nu må jeg hellere opfylde min hausfrau pligt og lege med Sophia. Så vil jeg købe en blomst til mig selv på vejen hjem, som jeg er blevet anbefalet. Som en ‘velkommen på dit nye job’ blomst😊