Postkort fra Bratislava

Mange af dem der satte spørgsmålstegn ved min lille ferie her, sagde alle: “Jamen hvad vil du lave?” Mit svar var altid, at jeg ikke ville lave en skid.
Nu kan jeg så fortælle hvad jeg rent faktisk har lavet – eller rettere sagt, ikke lavet:)
Fredag har jeg fortalt om i sidste indlæg.
Lørdag sov jeg til kl. 9 (fra kl. 23 aaaaaah det var skønt). Tog min bog med til morgenmad og tog mig igen god tid. Så lige et bad (stadivæk i laaavt tempo) og jeg kom ikke ud af døren før klokken var 12. Det var egentlig bare min plan at jeg ville ud og gå en lang tur, ud og opleve byen. Og jeg gik og jeg gik. Og jeg siger jer, Bratislava er en død by! Der var ingen mennesker eller biler. Jeg troede faktisk butikkerne havde lukket, for det mindede lidt om Berlin om søndagen (hvor alle butikker har lukket), men nej, de var godt nok åbne.
Der var lidt turister i den gamle bydel hvor jeg gik, og lidt flere da jeg nåede op til slottet, men ingenting i forhold til enhver jysk storby (og Bratislava har altså over 400.000 indbyggere). Nå, men fredeligt det var det.
Jeg gik op til slottet, som lå oppe på en kæmpe bakke. Egentlig ikke fordi det var af interesse, nok mere for at have et mål at gå efter. Da jeg nåede derop kiggede drejede jeg rundt engang og tænkte “sådan ser det ud, hvordan kommer jeg ned igen”, og så gik jeg ned.
Så gik jeg i det nærmeste shoppingcenter, spiste en kedelig frokost og overvejede næste træk. Shopping? I biffen og se “Fifty shades” eller hjem og sove? Jeg vat sgu træt efter den lange gåtur, så jeg gik hjem, med intentionen om at tage i biffen om aftenen og hen og shoppe søndag.
Sådan gik det ikke helt. For da jeg kom inden for hotellets rammer, gad jeg ikke ud igen. Så resten af dagen og aftenen blev brugt på at læse og se Netflix (hurra jeg fandt ud af hvordan jeg fik det op på tv’et, så jeg ikke skulle se det på min mobil). Og aftensmaden foregik igen på hotellet.
Så altså, udover en god gåtur, har jeg ikke lavet meget andet end at spise, se Netflix og læse. Og ja, det kunne man have gjort alle steder, men nu gjorde jeg det her.
Bratislava bliver nok ikke lige besøgt igen- her sker simpelthen for lidt. Det skulle dog kun være for at bo på det her hotel.
Det her hotel er nok det bedste jeg har været på. Det er 5 stjernet, men slet ikke på en stor, ekstravagant måde. Her er småt og hyggeligt. Alle taler så pænt til en, og man føler sig virkelig velkommen. De kan hjælpe med alt, lader det til, og de viser en ægte interesse for en. Værelserne er små, men fine, pejsen er tændt i receptionen, biblioteket spiller afdæmpet, rolig musik, og ja, her er skønt. Linket til hotellet er HER. Godt bestilt Martin:)

Jeg har forkælet mig selv med en gang massage, så om lidt kommer der en massør på mit værelse, og så vil jeg sidde på hotellets bibliotek og læse, indtil jeg tager ud i lufthavnen.

Det har været en dejlig tur. Jeg har hygget mig, og jeg tog mig selv i at gå og smile, da jeg var ude og gå i går.
Jeg har ikke savnet min familie, men jeg glæder mig til at se dem igen. De har til gengæld været i Weissenhäuser Strand – et slags Lalandia i Nordtyskland, sammen med Martins bror og hans familie. Det kan jeg godt være lidt misundelig på, men hey, jeg har nydt min alenetid, og jeg kan helt klart anbefale at tage på aleneferie.

En mening om “Postkort fra Bratislava”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *