Pip fra Hinnerup

Det er ved at være lang tid siden jeg har givet lyd fra mig herinde, men der er været fuld program siden jeg var på “ego-ferie”.
Jeg kom hjem søndag, og det var dejligt at se familien igen. Mandag aften kom min veninde og hendes tre børn, som blev til torsdag.
Det var, som altid, skønt at have besøg. Vi lavede ikke så meget – hyggede, var i svømmehallen og trampolinpark og var ellers bare lidt rundt i byen.
Det er hovedsageligt Martins venner der har været hernede, så det var dejligt at det var en af mine veninder denne gang, så vi kunne få vendt hele verdenssituationen (så meget man nu kan, med 5 børn i huset).

                                                    
Waffle Brothers
Prinsesserne Sophia og Melina
De mindste blev placeret på gulvet, så vi andre kunne shoppe:)
Vores gæster tog hjem torsdag morgen, og der tog vi også bilen til Danmark.
Martin havde fri, så vi kunne lige så godt smutte til DK en tur. Min familie så vi i julen og da nogen af dem var på besøg i februar, så denne gang gik turen længere nordpå.
Fra torsdag til mandag var vi i Roslev, hvor vi besøgte Martins familie. Mandag tog vi til Hinnerup, hvor vi er i øjeblikket. Vi får besøgt en masse, og har et stramt program hver dag. Der er både venner, veninder, naboer og børnehave der skal besøges, så vi er fuldt booket. Men det er heldigvis booket med en masse dejlige mennesker, så det er ikke så skidt endda:)
Lørdag tager vi tilbage til Berlin, og søndag skal vi til fastelavn i den danske kirke.


Dette besøg har stået lidt i madens tegn.
I Skive havde Martin lyst til ristet hotdog og cocio. Det finder man altså ikke i Berlin.
Tirsdag tog vi til Aarhus Street Food, som vi havde hørt meget om. Det var vi vildt imponeret over. Det er så gennemført, hyggeligt og coolt. Det kan anbefales til alle der kommer til Aarhus.
I dag skulle det lige gøres endnu mere dansk, så vi fik fastelavnsboller og trøfler – mums.
Så danske specialiteter er vi altså up-to-date med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *