Når det hele kommer lidt for tæt på

Da vi kørte rundt i Berlin og kiggede på lejligheder, fik jeg pludselig ondt i maven. En følelse jeg kender godt. En følelse af at man har lyst til at lægge sig i fosterstilling og tude. Tankerne kørte rundt i hovedet.
“Hvad laver jeg her”
“Skal vi ikke bare blive i Hinnerup”
“Vi hygger os også bare så meget med naboerne”
“Der er meget mere trygt for børnene i Hinnerup, hvor de kender folk”
“Hvorfor skal vi overhovedet lave om på vores fremragende liv”
“Jeg har slet ikke lyst til at flytte”

En følelse af at man er ved at træde ind i noget der er svært. En følelse man gerne vil undgå, men som nok også gør at der er nogle ting i livet man ikke får gjort.
Den knude i maven som det giver, kommer også engang i mellem herhjemme. Men jeg vil ikke lade følelsen vinde, og det gjorde den heller den dag i Berlin.

Vi er begyndt at rydde op og sortere i alle vores ting. Hvis du trykker HER kommer du til salgsmappen på facebook, så køb endelig:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *