Fastelavn og tilbage i Berlin

Indlægget her, er skrevet i tirsdags.

Lørdag kom vi tilbage til Berlin, og det var dejligt.

Selvom om vi virkelig har nydt hvert et besøg vi har været på, så er det også dejligt at være hjemme igen.
I søndags skulle vi til vores første arrangement i den danske kirke der er hernede. Fastelavn! Det var rigtig hyggeligt, og der var hele fire par som jeg kendte, med til arrangementet. Det var dejligt at få snakket med nogle af de andre igen, og Sophia og Astrid havde en fest med at lege med de andre børn.
Mandag skulle ungerne starte i Kita igen, og det var vi noget spændte på. De sidste gange vi har været i Danmark i længere tid, har Sophia haft meget svært ved at komme tilbage, og været meget ked af det i lang tid. 
Heldigvis var der intet problem med at få afleveret mandag morgen. Måske var det fordi jeg havde lovet at hente dem tidligt, for tirsdag gik ikke helt lige så godt. Sophia klagede hele morgenen over ondt i maven, men så snart der var noget spændende der fangede hendes interesse, var mavepinen væk. Så en fysisk mavepine var det nok ikke. Og da jeg fortalte hende at de skulle holde fastelavn i Kitaen og gjorde hende klar i hendes udklædning, forsvandt mavepinen helt.
Ved afhentning fortalte pædagogerne dog at hun havde grædt lidt i løbet af dagen, men ellers var det gået fint.

Da vi var hjemme var der flere spørgsmål der gik igen, og det kommer der snart et indlæg om. Bl.a. hvordan det går i Kitaen og med Astrids nattesøvn. Stay tuned:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *