Parterapi

Okay, okay, okay jeg har muligvis spammet diverse sociale medier med billeder og videoer af koncerten med Dizzy Mizz Lizzy i lørdags, og det efterfølgende møde med Tim Christensen. Men det var bare så dejligt at være ude, at jeg var hel høj på oplevelsen lang tid efter.

Martin og jeg havde endelig fået tid til noget alenetid. I hverdagens trummerum får vi simpelthen ikke snakket om noget, andet end praktiske ting, og det var jeg godt træt af. Vi har flere gange aftalt at “i aften skal det være mediefri aften”, hvorefter en af os går i seng med ungerne, fordi vi er for trætte. Så i lørdags havde vi bestilt bord på Sticks´n Sushi, og uuhm hvor var det lækkert. Der var alt for meget mad, men vi kom næsten igennem. Og med en flaske hvidvin til deling, var stemningen lagt, inden vi skulle til koncert. Her fik vi også adskillige øl, og vi var ikke helt appelsinfri, da vi kom hjem ved klokken 1. Barnepigen skrev ihvertfald efterfølgende til mig, at jeg havde givet hende 50 euro for meget…

Når jeg skriver Parterapi i overskriften, så er det for at sammenligne sådan en aften med det. For vi fik snakket, og vi grinede og jokede. Det var så dejligt at vi stadig kunne få hinanden til at grine, som vi plejede at gøre. Det var alle barnepigepengene værd:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *