Ich bin, du bist…

Det der med det tyske sprog. Ja. Jeg skal jo lære det.
Ej, jeg er faktisk forberedt på at blive mega god til tysk. Det er sgu den eneste chance jeg får til det.

Jeg prøver så vidt muligt kun at snakke tysk når jeg er ude, men må engang i mellem slå over på engelsk.
Man lærer stille og rolig nogle hverdagsord og fraser. Nogle ord jeg taget til mig er bl.a. “tüte” (bærepose), “Obergeschoß ” (etage), at det hedder “WIE heißt du” i stedet for “WAS heißt du”, som jeg har sagt her den første måned.

På hvilken måde jeg skal forbedre mit tysk, har jeg endnu ikke besluttet mig for. Det kan både være en sprogskole hvor man har mange timer hver uge – op til 20 timer om ugen. Her er ulempen bare at jeg finder det unødvendigt at sidde og terpe grammatik – igen. Det bliver jeg ikke bedre til at snakke tysk af.
En anden mulighed er at få en tandempartner. En tandempartner er en privatperson man mødes med, som gerne vil lære dansk, og så skiftes man til at snakke tysk/dansk hver gang man mødes, for at få øvet sproget. Her tænker jeg bare at det kræver noget mere af mig – her skal jeg give noget igen, og hvis man nu ikke har en god kemi, kan det hurtigt blive træls. Til gengæld kunne det også blive mega hyggeligt og en god måde at netværke lidt.
Den sidste, umiddelbare, mulighed, er privat undervisning til mig og Martin. Eventuelt finde et par andre danskere der har samme ønske som os, om at snakke en masse tysk, uden at skulle lære grammatik, og så ansætte en til at hjælpe os med dette. Det kræver noget logistik at finde tider hvor vi, underviseren og et evt andet dansk par, kan mødes på.

Vi må se hvad vi finder ud af…
En ting er dog sikkert, det bliver ikke før børnene er kommet i Kita. Vi har endnu ikke fået den “Kitagutschein” som skal til for at børnene kan starte, selvom det blev lovet fra kommunes side i sidste uge.

Billedresultat for deutsch

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *