En kærlighedshistorie

For 9 år siden -den 25.5.2008 skete der noget stort. Jeg blev officielt kærester med ham der, den søde Martin fra Handelshøjskolen. Vi havde datet et par måneder, efter vi mødte hinanden, en aften på Heidis Bierbar.

Til bryllup i Peru

Lykken varede dog kort, da Martin allerede i juli samme år, drog til USA på er praktikophold. 6 måneder skulle han være væk. Det var en rigtig hård tid, men vi overlevede.

Årene gik, vi flyttede sammen og blev færdiguddannet.

På ferie i Egypten

På min 28 års fødselsdag i 2012, kom Martin (endelig) på knæ, og jeg sagde selvfølgelig ja.

Brylluppet var perfekt, og vi var omgivet af dem vi havde allermest kære. Datoen var igen den 25.5. Så skulle det være til at huske for alle parter.

Knap to måneder senere kom Sophia til verden.

VM i herrehåndbold i Sverige

Tiden gik, vi købte hus i Hinnerup, fik nye jobs, Astrid blev født og vi endte så i Berlin.

Vi har oplevet så meget sammen. Vores rejser, bl.a. til Peru og Thailand, har været fantastisk. Vi har delt håndboldoplevelser, været stangvisne til diverse festivaller og støttet hinanden i de svære stunder.

Nytårsaften i Aarhus

Vi komplimenterer hinanden så godt, fordi vi er så forskellige på mange punkter. Vi får hinanden til at grine, vi diskuterer og synes den anden er mega åndssvag, men vi snakker også meget om tingene. Om de vigtige ting.

Og så elsker jeg Martin. Jeg kunne ikke finde et bedre match til mig eller en bedre far til mine børn. Jeg er stolt af ham, ser op til ham og respekterer ham, og glæder mig til at dele resten af livet med ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *