Skal vi hamstre noget i Danmark?

Selvom vi jo kun lige er ovre grænsen, kan man ikke altid få det samme i butikkerne, som i Danmark.
Jeg har længe tænkt over hvad jeg ville hamstre med hjem til Tyskland, når vi i aften tager turen til DK.
Helt ærlig- så er listen ikke så lang, hvilket jo bare er dejlig. Noget af det vi gerne ville kunne købe hernede, er:

  • Ordentlig mælk! Alt mælken er langtidsholdbar. Selvom der står ‘Frisch’ på kartonen, kan den altså holde sig i en måned… Derudover er det ret svært at finde mælk der har en fedtprocent under en letmælk. Vi har fundet en enkel butik der har det, men det er sådan noget der ikke engang står på køl, og smager af noget der stået åbent for mange dage i køleskabet.
  • Brød! De har skam rugbrød hernede, og det er egentlig også okay. Igen er det dog langtidsholdbart, og er nok spækket med konserveringsmidler!
  • Engangsvaskeklude – jeg har simpelthen ikke kunne finde nogen – de bruger vådservietter i stedet.
  • Remoulade – jeg har købt noget der hedder remoulade, men jeg tvivler lidt på at det er som i Danmark. Man kan altid tage lidt med herned.
Det var vidst det. Det er rart at det meste er som i Danmark. 
Lige nu er vi på en vandlegeplads. Dejligt når temperaturen er 27 grader. Astrid sover i skyggen og snart skal vi hjem og pakke færdig. Vi ses snart DK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *