Glædelig mors dag

Glædelig mors dag til alle mødre derude. Hvor er det fedt med en dag hvor vi fejrer hvor top seje vores mødre er. Jeg har ihvertfald en sej en af slagsen. Hold nu op, tænk at hun har kunne holde mig ud, da jeg var teenager. Jeg var ikke sød! Undskyld mor! Mine egne børn kommer på kostskole til den tid. Eeeej de gør da ej, men for satan hvor kan, især, teenagere kan være slemme.

Mors dag plejer vi ikke at praktisere så højt herhjemme, men i dag synes jeg der blev gjort lidt ekstra ud af det.

Vi startede dagen (klokken 5, Astrid og mig) med koldthævede boller og gaver. De havde været gode mine børn og mand. Jeg fik min yndlingsparfume, slik, en tegning fra Sophia og en hjemmelavet “bathbomb” som børnene gav mig. Derefter fik jeg lov til at sove en god, lang lur, og så tog vi på udflugt. Vi tog på, hvad jeg troede var en slags bondegård, lidt uden for Berlin. Stedet var fantastisk, og jeg skriver snarest en anbefaling dertil. Vejret var skønt – 22 grader. Vi var der i 5 timer, så på vej hjem i bilen, blev der ikke sagt mange ord, og den ene så mere træt ud end den anden.

Da vi kom hjem grillede vi hurtigt lidt mad, og om lidt skal børnene i seng og de voksne skal slænge sig på sofaen. Martin har lige sat Tina Dickow på højttaleren, for min skyld siger han. Sødt.

Håber i alle har haft en dejlig søndag og givet jeres mor et ekstra klem i dag.

Sophia sad og lavede denne tegning den anden dag, som var til Mors dag. Er det ikke spøjst hvor det ligner hun skriver “mor” i midten og “Moa” for oven?

En mening om “Glædelig mors dag”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *