Netflix anbefalinger

Som hausfrau har jeg mere tid til mig selv. Det betyder, at antallet af timer foran Netflix stiger. Nu er det påskeferie, så hvis man ikke ved hvad man skal lave, vil jeg kort præsentere de Netflixserier som jeg virkelig har slugt.

Netflix

“Døde piger lyver ikke” / “13 reasons why”

Dette er den seneste serie jeg har slugt.

Teenagepigen Hannah begår selvmord, men inden har hun indspillet en række kassettebånd omhandlende hvorfor hun gør det. Disse bånd går rundt på skift, til de 13 mennesker der er skyld i hendes selvmord, og båndende ændrer deres liv for altid.

 

“New Girl”

Ikke just en ny serie, men der er netop kommet en ny sæson, som jeg er i gang med. Serien er en komedie, hvor man ikke skal tænke så meget.

Jess flytter ind hos tre single mænd. Jess er lærer, meget retfærdig og går ikke af vejen for at slå tonen an.

 

“How to get away with murder”

Iih det er altså en af favoritterne. Den blev virkelig bingewatched.

Annalise Keating er en barsk juraprofessor, der hvert år ansætter de bedste studerende ti lhendes praksis. Men hvordan slipper man afsted med mord – både teoretisk og praktisk?

 

“The Crown”

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle google så mange britiske royale og tidligere politikere, men den er faktisk god, og jeg har fået et helt andet syn på Dronning Elisabeth II.

Serien handler om Dronning Elisabeth II. Hvad der skete op til hun blev dronning, og hvilke problemer det gav hende, og hendes forhold til sin familie.

 

“Blacklist”

Heller ikke en ny serie, og jeg har ikke set den i noget tid, da jeg venter på næste sæson. Ulrich Thomsen har en stor rolle i sæson 3.

En af verdens mest eftersøgte forbrydere overgiver sig til FBI. Han tilbyder at hjælpe med at fange store forbrydere, men dog på betingelse af, at han kun taler med agenten Elisabeth Keen.

 

“Jessica Jones”

Jessica Jones er privatdetektiv med superkræfter. En dag dukker et spøgelse fra fortiden op. Ekskæresten Kilgrave har den evne til, at alt hvad han beder om/kommandere gør man. Helt bogstaveligt.

 

“Gossip Girls”

Okay, okay, der er delte meninger om Gossip Girls, men personligt elsker jeg den. Der er intriger, skandaler, penge, teenagere, tja what´s not to like.

 

“How I met your mother”

Nutidens udgave af “Venner” (selvom sidste episode allerede har et par år på bagen). Den kan altid sættes på, og alle afsnit er set mere end en gang. Det er tit en serie Martin og jeg sætter på hvis vi bare skal slappe fuldstændig af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *