Sophia!

Et spørgsmål jeg ofte får, er hvordan det går med Sophia og Kitaen, og det er vidst også på tide, jeg fortæller hvordan det hele går.

Jeg vil starte i april sidste år. Da vi fortalte børnehaven i Hinnerup at vi skulle flytte, bad de straks om at få et møde med os. På mødet fortalte de, at de uafhængig af hinanden, havde tænkt at der var et eller andet med Sophia. Hun sad ofte i sin egen verden, osv. De mente vi skulle tage hende til læge, velvidende at vi snart flyttede. Lægen bekræftede hvad pædagogen mente, nemlig at fysisk var hun sund og rask, og med så kort tid til vi skulle flytte, kunne man ikke nå at lave tilstrækkelige med observationer på hende, inden man begyndte på noget som helst. Lægens råd var at se tiden an, og ellers få hende udredt i Tyskland.

Dengang syntes jeg det var noget pjat. Jeg kunne ikke se at Sophia var anderledes end andre børn, men efter vi flyttede, brugte jeg jo pludselig utrolig meget tid med børnene, og efterhånden kunne jeg godt se hvad pædagogerne mente. – Det kommer vi til…

Som jeg har beskrevet herinde, havde Sophia det svært da vi kom herned. Især efter vi havde været hjemme i efterårsferien, hvor hun faktisk røg tilbage i sin udvikling og jeg brugte ord som “mistrivsel”. Igen i julen var der problemer, hvor hun begyndte at blive angst for mange ting.

Da vi var i Hinnerup i februar måned, bad jeg Sophias tidligere kontaktpædagog, i børnehaven i Hinnerup, om et møde. Jeg var begyndt at lægge mærke til hvor ekstrem dårlig hukommelse Sophia havde – hvilket nok skyldtes den enormt dårlig evne til at koncentrere sig. Vi kunne fx være til fødselsdag ved hendes kusine, og jeg kunne hen på dagen spørge hende hvem der havde fødselsdag i dag; så ville hun sige at det vidste hun ikke.

Koncentrationsproblemer fandt vi også i den almindelig hverdag – udover TV og Ipad, kunne hun ikke fastholdes i leg, spil, osv særlig lang tid af gangen, hun for fra det ene til det andet. Derudover reagerede hun stærkt på ændringer.

Efter at have set en dokumentar på DR1, var jeg sikker på hun havde ADHD eller ADD. Vi prøvede ihvertfald at bruge nogle af de strategier de foreslog i dokumentaren – fx at inden Sophia skal slukke Ipaden, fik hun et par minutters varsel – “Om 2 minutter skal vi spise, og så skal du slukke for Ipaden” – og igen ved 1 min. Det hjalp faktisk, og hun bliver ikke længere  skide sur, men slukker rent faktisk for Ipaden.

Alt dette fortalte jeg pædagogen i den danske børnehave. Vi fik en rigtig god snak. Da de havde anbefalet vi tog til læge med Sophia, havde de ikke en speciel diagnose i tankerne, da de ikke er kvalificeret til dette. Hun anbefalede at vi talte med pædagogerne i Kitaen og evt hendes læge. Hvis de ikke var villige til  at udrede hende, syntes hun at vi skulle flytte til Danmark igen, for at få hende udredt. Selvom man ikke gerne vil sætte sit barn i en eller anden kasse med en diagnose på, så er diagnosen også bare et middel til at se, hvordan man bedst kan hjælpe Sophia.

For nylig fik jeg så taget mig sammen til at tale med Kitalederen. Vi fik faktisk en rigtig god snak, og jeg var meget positiv overrasket. Kitalederen fortalte ´hun havde observeret og testet Sophia, og hun mente at Sophia forstod alt tysk. Sejt! Derudover havde hun også lagt mærke til nogle sociale vanskeligheder – hun leger ikke gerne med de andre børn. Enten vil hun helst lege alene, eller med pædagogerne. Lederen sagde hun ville observerer hende noget tid, og så kunne vi tage et møde sidst i april. Hun foreslog at børnene blev afleveret klokken 8 i stedet for klokken 9, da der var meget mere ro klokken 8. Det har vi prøvet i en uge, og det er bare meget bedre for børnene. De har ikke en gang været kede af at jeg gik, så det er bare skønt.

Summa summarum er at Sophia (og Astrid) trives. Hun har selvfølgelig stadig dage hvor hun ikke vil i Kita, men det er vel helt normalt. Derudover har hun stadig et par ting hun er angste for – bl.a. at sidde i bilen uden mig eller Martin inde i bilen, samt at sidde på et fremmed toilet. Men alt i alt har hun det godt! Hun er en glad, sensitiv, dansende, syngende pige. Hun holder aldrig mund – kun når hun ser TV/Ipad og hun er en kærlig og fjollet prinsesse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *