Terror

I går kom terroren tættere på os, end nogensinde før. Julemarkedet, hvor en lastbil pløjede ind igennem og dræbte mindst 12, ligger mindre end 2 km fra vores lejlighed og kun 100 m fra Martins arbejde.

Jeg sad og fulgte med på de tyske tv-stationer og på nettet, for hele tiden at se hvad det sidste nye var. Der kom også andre nyheder engang i mellem -fx at den Russiske ambassadør i Tyrkiet var blevet myrdet,  hvilket jo også er tragisk. 

Da emnet så skiftede til Aleppo og hvad der foregår dernede, skiftede jeg kanal. Jeg kan slet ikke holde ud at se og hører på de rædsler der sker dernede. Det går lige i hjertet på mig, og jeg kan sidde og tude længe over det.
Det at der både var reportage fra Berlin og Aleppo i samme nyhedsudsendelse, gjorde nok, at terroren blev sat i perspektiv til resten af verdens rædsler, og for første gang ved terror i vesten, blev det her terrorangreb lidt ligegyldig for mig.
Selvfølgelig er det ganske forfærdeligt hvad der er sket, men jeg synes bare det er mere forfærdeligt, det der sker i Syrien.

Det er jo en debat der er oppe og vende hver gang der sker terror i vesten – nogen mener ikke vi kan tillade os at skifte profilbilleder der viser sympati for terrorofre i vesten, da der sker mange uretfærdige ting i verden. Det synes jeg nu nok man kan. Selvom man viser sympati med nogen, behøver det ikke at udelukke andre.

 Som sagt, har jeg ikke rigtig en pointe med det her indlæg, men jeg vil da lige på falderebet opfordrer til at støtte de mennesker der prøver at gøre en forskel for andre. Læs evt dette indlæg med forslag til julens mandelgave.

Nu vil jeg ud og smøre madpakker, og så går turen til Danmark.