Nyt kapitel

Efter at have gået hjemme i tre år, har jeg virkelig brug for at komme ud og arbejde, og ud og snakke med andre mennesker.

Ud over det sociale i det, håber jeg også det vil forbedre mit tyske. Når vi nu har besluttet at vi blive hernede nogle år endnu (hvor mange er uvidst), kunne det jo være dejligt rent faktisk at kunne kommunikere med tyskerne.

Den sidste motivation for at få et job er min selvtillid. Den er efterhånden faldet ret meget. I de jobs jeg har haft, har jeg haft masser af selvtillid, fordi jeg har følt jeg var god til det jeg gjorde. Jeg følte jeg gjorde noget godt for andre, og man fik anerkendelse. Som hausfrau laver jeg ting jeg ikke gider – jeg hader alt praktisk arbejde, og så får jeg ingen anderkendelse, og jeg føler heller ikke jeg er god til det. Så jeg har virkelig brug for at komme ud og lave noget andet.

Men nu sidder jeg så her og kigger på jobopslag, og hold kæft hvor er det skræmmende altså. Jeg er næsten ligeglad med hvad jeg skal lave, men hvor har jeg bare svært ved at få mig selv til at søge et tysk job. Frygten for ikke at slå til holder mig så meget tilbage.

Indtil videre har jeg kun søgt jobs hvor man taler dansk eller engelsk og fået afslag. Jeg tør slet ikke søge et tysktalende job – jeg skal jo for det første skrive en ansøgning på tysk, og hvis det lykkes at få en samtale, er det jo endnu mere skræmmende.

Om lidt sender jeg en ansøgning afsted til en tosproget (engelsk/tysk) børnehave. Det kan jeg overskue – engelsk kan jeg begå mig på.  Men kryds lige fingre for at jeg tør sende flere ansøgninger afsted, eller jeg får det her job:)