Vores arbejdssituation

Da vi flyttede til Berlin var det fordi Martin havde fået job hos et tradingfirma hernede.

Desværre viste det sig ikke at være noget for Martin, og han sagde faktisk op allerede efter 5 måneder – i januar 2017.

Siden er der sket meget. Martin har siden 2017 været direktør i en firma han har stiftet med nogle tyskere, og som har en tysk investor.

Pludselig havde vi et helt andet udgangspunkt end da vi flyttede derned. Det var menigen Martin skulle arbejde færre timer, uden ansvar, men stadig tjene rigtig gode penge. Nu har han pludselig alt ansvaret, men er gået betydeligt ned i løn – som man normalt gør ved en start-up. Plus han arbejder mange timer. MEN det er det han har drømt om, så selvfølgelig støtter vi ham i det, selvom det har været hårdt i perioder.

Nu er vi kommet dertil at jeg faktisk accepterer at han arbejder meget, og ikke altid kommer hjem til aftensmad, og han er blevet bedre til også at tænke på at se børnene og mig. Og så er det jo den fordel ved at være direktør, at man selv bestemme sine arbejdstimer, så han ikke skal bede om fri når vi skal til DK osv.

Min arbejdssituation er sådan set den samme. Jeg har stadig min webshop, som kører stille og rolig.

Jeg har ikke brugt meget energi på den i flere måneder, men nu har jeg simpelthen fået en gratis kontorplads ved et dansk callcenter her i Berlin.  Så der skal jeg til at sidde 2-3 dage om ugen og arbejde med webshoppen. Både så jeg kan fokuserer og ikke bliver afledt af vasketøj eller en Netflix-serie, men også fordi jeg virkelig trænger til at komme ud blandt andre mennesker. Nu har jeg ikke arbejdet i tre år, og jeg trænger snart til noget luftforandring. Jeg vil egentlig gerne have et job, men min selvtillid ift at gå ud og søge et tysk job, er bare ikke god nok. Plus vi virkelig nyder den her frihed og fleksibilitet vi har.

Nu må vi se, jeg kigger lidt efter stillinger engang i mellem, men jeg ved ikke hvad der kommer til at ske.

Til gengæld kunne jeg godt bruge nogen flere kunder i butikken:) Så hvis du står og mangler noget til en barselsgave, dåbsgave eller til dine egne børn, så tag et kig på sastrid.de og skriv endelig til mig, så jeg kan give dig en god rabat:)

Klokken slår, tiden går

Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har tid til at skrive blogindlæg – jeg tænker bare aldrig på det.

Sidst vi var hjemme blev jeg spurgt om jeg ikke snart skrev på bloggen igen, så det kunne jeg jo passende gøre nu.

Det er tre måneder siden jeg skrev sidst, og jeg synes der sker så meget.

En af de væsenligste ting må være, at vi har solgt huset. Eller, der er ihvertfald skrevet under på en salgsaftale, så medmindre køber fortryder indenfor 14 dage, er huset solgt.

Det gik hurtigt og smertefrit må man sige. Huset kom som skuffesag hos EDC 1. marts til 2.550.000. Til sidst var der to der bød på huset og det blev solgt til 2.500.000 hvilket vi er rigtig godt tilfredse med.

Efter Martin har skiftet job (mere om det i næste blogpost), er han gået meget ned i løn. Og med det afdrag vi betalte af på huset, kneb det med finanserne. Vi betaler trods alt også 15.ooo kr i husleje hernede. Og da vi ikke aner hvornår vi flytter fra Berlin og hvor vi så flytter til, så vi ingen grund til at beholde huset længere.

Martin havde større betænkeligheder ved det end jeg havde, da han godt kunne lide tanken om at eje noget. Jeg har egentlig i lang tid ønsket vi skulle sælge huset, men der skulle lige lidt overtalelse til hos Martin.

Når vi nu er ved det materielle, så har vi bestilt en ny bil. Man bør næsten prøve at have en lidt dyre bil når man bor i Tyskland, og da Martin kan trække udgiften fra gennem hans arbejde, har vi altså bestilt en Volvo XC60 til leasing. Vi får den desværre først i juni. Så må vi se om vi kan få solgt Kiaen. Jeg kan godt afslører at der ikke kører mange Kiaer rundt i Berlin, så vi må se hvad vi kan få for den.