Min første afhængighed

Jeg lærte engang i en psykologitime på handelsskolen, at alle har potentiale for at blive psykopat. Nogen bliver det bare lettere end andre.

Sådan er det også med afhængigheder lærte jeg i går hos min psykolog.

Jeg har længe vidst at jeg er sukkerafhængig. Jeg SKAL have sukker.

I går fandt jeg også ud af at jeg er afhængig af min mobil. Nogen af jer tænker nok at det ikke komme som en overraskelse, men det gjorde det for mig.

Vi slynger om os med fraser om at vi er stressede for tiden, føler sig lidt deprimeret eller er total afhængig af det her tyggegummi. Ordene er blevet allemandseje. Men denne afhængighed til min mobil er altså ikke bare en af de fraser man slynger ud, fandt jeg ud af  ved min psykolog i går.

Når jeg er i fitness ser jeg på min mobil.
Når jeg er i badekar ser jeg på min mobil.
Når jeg laver mad ser jeg på min mobil.
Når jeg tager offentlig transport ser jeg på min mobil.
Når jeg putter børn ser jeg på min mobil.
Når jeg spiser ser jeg på min mobil.

Psykologen forklarede at en afhængighed defineres af, at man foretrækker sin afhængighed frem for alt andet. Og jeg kan helt ærlig ikke rigtig komme i tanke om noget jeg hellere vil, end at ligge og se serier på min mobil!
Siden sidst i november har jeg set (næsten) alle afsnit af Greys hvide verden på viaplay. Sammenlagt er det ca 234 timer! Og det er jo altså ikke det eneste jeg har lavet på min mobil.

Jeg får ikke gjort rent eller gået ture eller blogget, fordi jeg hellere vil bruge min tid på sofaen med min mobil.

Det er faktisk ret skræmmende. Og overraskende at jeg tager mig tid til dette indlæg, for jeg mangler altså lige et par afsnit endnu.

Så jeg skal have lagt en plan. En plan for hvordan jeg trapper ned for mit mobilforbrug. Alle ens (mine) informationer er på telefonen. De sociale medier bruger jeg i forbindelse med min webshop, og man skal selvfølgelig også være til at få fat i.

Så det jeg overvejer at gøre er, at undersøge hvad en good old normal mobiltelefon koster – ingen smartphone. Købe et vækkeur og købe en kalender. Med de tre ting kan jeg klare mig langt hen ad vejen. Jeg skal dog stadig have adgang til instagram og facebook på en måde – facebook kan gøres via computeren, og måske jeg må få min instagram på Martins mobil… Har i andre forslag?

Alt dette træder selvfølgelig først i kraft, når jeg har fået set de sidste afsnit af Greys…

Læs mere om mobilafhængighed her.