Berlin Marathon og Berliner Schnauze

Hvis der er en ting vi danskere i Berlin altid kommer til at tale om når vi mødes, så er det ‘Berliner Schnauze’. Berlinerens direkte måde at være på. Jeg tænker deres talemåde må være direkte modsat af vores ‘Har du ikke noget pænt at sige, så lad være’. For de siger det altid når de har noget negativt at side. Også selvom det er til en vildt fremmed.

Et tydeligt eksempel oplevede vi i søndags, da vi var ude og se Berlin Marathon. Vi stod ved siden af en højtaler, og en dame to meter fra mig, gestikulerede til mig, at det ikke var godt med Astrid ved siden af højttaleren. Jeg ignorerede hende, men tror du ikke hun kom hen til mig og belærte mig om hvor skadeligt det var for et barn at være lige ved siden af højttaleren, osv. Jeg hørte ærlig talt ikke hvad hun sagde, for jeg blev simpelthen så irriteret på hende, og jer der kender mig godt, ved at jeg ikke gider finde mig i sådan noget. Jeg sagde så vredt på engelsk (mit tyske er ikke godt nok til at håndtere ophidsede situationer), at hun skulle passe sig selv. Men altså et typisk eksempel på Berliner Schnauze…

 

Udover den episode, var det igen virkelig hyggelig at være til Marathon. Desværre regnede det en smule, så der var ikke lige så mange ude at se det, og vi var der heller ikke så længe. Jeg synes jo det er sjovt at stå at heppe, og stå og vifte med Dannebrog. Hver gang der kom danskere løbende forbi, råbte jeg ‘Kom så Danmark’, ‘Godt løbet’, osv. Folk blev så glade og jeg er sikker på at det lige har givet dem lidt ekstra energi😊

 

Mit barn er blevet tysker!

I øjeblikket er hele familien i Danmark. Martin er i København i weekenden, sammen med ‘drengene’. Ungerne og jeg er i Sønderjylland for at slappe af. Astrid er dog helt umulig hver aften, så jeg synes nu det er lidt hårdt.

På det sidste har jeg lavet en liste over nogle af Sophias udtalelser, hvor hun blander dansk og tysk. Jeg synes selv det er sjovt at høre som hun byttet om på ordstillingen og smider tysk ord ind hist og her. Her er nogle eksempler:

  • Så er jeg dran
  • Hör op med det
  • Det er så langweilig
  • Den er jo helt voll
  • Mor jeg har en überraschung für dich
  • Jeg schaukler bare
  • Doch den kan
  • Så ville vi vermist toget
  • Jeg har jo ikke nogen Teller

Op- og nedture

Som jeg har fortalt, skulle jeg til at skifte medicin for OCD. Det gjorde at jeg reagerede på skiftet  – ondt i maven, kvalme, opkast og meget lidt overskud. Det varede heldigvis kun tre dage, så var jeg ovenpå igen, og nu går det fint med medicinen (og ja, har også taget en graviditetstest, som heldivis var negativ. Shit bare ved tanken om barn nummer tre, var jeg ved at dø).

Derudover, har jeg fået lov til, at bruge nogle penge på opstart af en (rigtig) webshop. Den skal forhandle nordiske interiør produkter til børneværelset, med salg til det tyske markede. Det er en mega spændende process. Jeg har fundet flere små, ukendte, skandinaviske mærker, som jeg gerne vil sælge. Jeg er igang med selve webshoppen, og det er sjovt at lege med. MEN for helvede hvor jeg river mig i håret over det her med at opstarte et firma. For det er jo på TYSK (hvem skulle have troet det;)). Så man skal registrere sit firma på nettet, og jeg fatter ikke hvad der står. Dertil kommer alle tanker om skat, moms og alt sådan noget jeg ikke aner noget om. Jeg vil jo bare sælge og lave markedsføring… Iiih altså. Martin må hjælpe mig… Jeg har lavet et lille logo til min business, men vil meget gerne have andre bud – så er du lidt kreativ, så må du meget gerne komme med et bedre bud end mit…

I aften skal Sophia prøve at være til danseundervisning. Det er sammen med to andre piger hun kender lidt, som også taler dansk. Jeg er lidt spændt på om hun kan holde koncentrationen, og høre efter hvad læreren siger. På lørdag skal hun starte på sit nye svømmehold vi har lavet, så hun bliver rigtig udfordret på det sociale for tiden.

Vi er forresten afsluttet hos neurologen. Han mente ikke der var noget at komme efter neurologisk, men tænkte hun kunne have gavn af psykomotorisk træning. Så når han har skrevet sin redegørelse om Sophia og sendt den til hendes læge, skal vi forbi lægen igen, og snakke om det videre forløb.

Men hey – vi har det godt, og om halvanden uge tager pigerne og jeg nogle dage til sønderjylland, mens faren boltrer sig i det Københavnske natteliv.