Lidt om alt

Jeg er godt nok blevet dårlig til at få nogle indlæg ud. Grunden dertil er at jeg ikke har tiden, energien og overskuddet.

Det går godt. Vi har det godt. Men der sker også mange ting.

Hverdagen er startet igen efter ferien. De er nu kun få store børn i Kitaen, og jeg synes allerede det har hjulpet på Sophias sociale samvær. Hun leger ihvertfald ofte med nogle af de andre når jeg kommer, hvilket hun nærmest aldrig har gjort før, når jeg kom derhen.

Astrid er for tiden meget morsyg, og har været meget ked af det når hun skulle afleveres i Kitaen – noget der slet ikke ligner hende. Derudover skal hun hele tiden være opppe ved mig. Martin dur slet ikke. Og da slet ikke til at putte hende. Det er KUN mig der kan det, og det er sgu irriterende. Hun siger flere og flere ord, men det er stadigt ikke meget. Slet ikke for en 2 årig. Men det bekymrer os ikke, det skal nok komme.

En af de playdates vi havde i ferien, har gjort at Sophia har fået en ny veninde – Sofia. Vi var på besøg hos dem i ferien, mødtes i en park med dem sidste weekend, og i morgen er vi inviteret til frokost hos dem. Sophia og Sofia leger rigtig godt sammen, og Sofia taler dansk, da hendes far er dansker.

Både Sophia og jeg render til læge hele tiden. Eller, mest mig. Sophia skal jo udredes, og har været til neurolog, og skal derhen igen i næste uge. Jeg vil gerne min overvægt til livs, så jeg er ved læge og blive vejet, og er derudover startet ved psykolog og skal skifte min medicin for OCD hos en psykiater. Alle der har gået til psykolog kan sikkert skrive under på, at sådan et forløb ved en psykolog kan tærre meget på en. Og når Astrid nu også plejer at vågne flere gange om natten, så er jeg simpelthen så træt for tiden.

Som det sidste, vil jeg fortælle at vi er ved at starte vores eget svømmehold til Sophia. Der er selvfølgelig masser af svømmehold, men de fleste er bookede, eller også er de mega dyre (30 euro pr. gang). Så min veninde Gitte og jeg, har fundet en fantastisk dansk svømmelærer, som skal undervise Sophia, Gittes to drenge og forhåbentlig 2 mere (som vi lige skal finde). Det glæder Sophia sig til. På ferie øvede hun sig fx på at lave hovedspring, men det blev altså kun til maveplaskere. Og så skulle hun også gerne blive mere sikker i at svømme uden armvinger.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig god weekend, og husk lige at like min lille sidegeschäft på facebook lige HER.

Kender du det – charterudgaven

  • Hvordan ens fordomme igen og igen bliver bekræftet. Hvad sker der for at tyskere, her i 2017, fortsat har bundesligahår? Disse to billeder illustrere en stor del af den tyske charterturist.

  • Med at man har alle intentioner om at dyrke masser af motion på sin ferie. Det gjorde jeg da også. De to første dage…
  • Med at man absolut vil trave flere kilometer op ad et bjerg (måske bare en bakke) for at se et fyrtårn. Når man så er kommet op, tænker man Nå! Taget et billede og slæbe de trætte børn ned igen.
  • Man føler sig total brun så snart man kan ane skyggen af en tanline, men så snart man sammenligner arme med de andre, er man stadig en blegfed dansker.
  • Når ens barn sidder helt stille i poolen og man ikke må gå hen til hende. Man spørger om hun er ved at tisse i vandet og svaret er ‘Naaaaaaaaj’
  • Når man tænker man godt lige kan få en lille feriesmøg, og ender med at ryge tre pakker på en uge (plus det løse)
  • At man bliver overrasket over sine forbløffende gode spansk kundskaber ‘Uno sangria por favor’
  • At man i løbet at natten er oppe og tænde og slukke aircon flere gange, og bare har lyst til at råbe ‘What do you want from me’
  • Man tjekket barnets badeble i poolen, og der lige løber lidt lort ud i vandet, hvorefter man skynder sig op ‘Kom Astrid, vi skal væk herfra’
  • Med at ens ‘tan’ forsvinder så snart man træder ind i flyet på vej hjem, og man vender hjem, lige så bleg som da man tog afsted. ‘Jamen har i ikke været på ferie?’ ‘Grrrrr’Og ja, vi er lige vendt hjem fra en uge på Mallorca.

Fremgang

Et par dage efter sidste blogindlæg, var Sophia til fem års undersøgelse hos lægen. Det var en større test hun skulle igennem, men hun klarede alt til UG, og forstod og talte tysk næsten perfekt. Jeg fik så fortalt lægen om de bekymringer vi, Kitaen og den danske børnehave havde haft, og fortalte om mine observationer. Han foreslog at vi tog hende til en neurolog, for at udelukke at der skulle være noget galt med hovedet, men også fordi alle andre instanser du kan blive udredt hos, havde mega lang ventetid. Efter svar fra neurologen og med et brev fra Kitaen, ville han gerne se os igen. Jeg var så glad for at vi blev taget alvorlige, og at der blev sat gang i noget.

Men. Derefter, skete der noget. For det første sørgede jeg for at vi havde 4 legeaftaler i den uge. Både med nogen vi kendte i forvejen og nogen vi ikke kendte. Børn der talte dansk eller tysk. Det gik SÅ godt. Sophia var så god i sammenspillet med de andre børn, og de hyggede dem rigtig meget.

Samtidig har hun kunnet fortælle om sin ferie, hvilket heller ikke er “normalt” for hende. Hun plejer som regel ikke at kunne huske hvad hun sidst fik at spise, så at hun kunne fortælle hvad vi havde lavet i ferien, er virkelig fremgang. Tja, det er faktisk sådan at jeg lige nu, ikke tror der er noget i vejen med hende (som jeg har troet i lang tid), og det er fedt.

Jeg har været hjemme med børnene den sidste halvanden uge, og vi har bare hygget så meget. Været på legepladsen, været på playdates og slappet af og kedet os.

Inden for de sidste par dage er sommeren endelig kommet til Berlin. Snart bliver det dog endnu varmere for os, da vi på fredag tager til Mallorca med Martins familie, og her melder de 38 grader. Jeg sveder bare ved tanken.

Når vi kommer hjem fra ferien, starter hverdagen op igen, og jeg glæder mig til at få noget tid for mig selv. Jeg har en masse arbejde, træning, rengøring og afslapning, som jeg skal have fulgt op på:)