Astrid

Jeg bliver ofte spurgt om hvordan det går med Astrids søvn.

Jeg har flere gange snakket om det herinde, da det har fyldt virkelig meget. Fra oktober til sidst i december havde vi jo store problemer med at få hende til at falde i søvn, og med at hun vågnede om natten og var vågen i flere timer.

I juleferien tog jeg kampen med hende. Satte grænser og lod hende skrige, indtil hun forstod hun ikke fik sin vilje.

Nu går det (7-9-13) godt med hendes søvn. Hun tager max en halv time at putte (og det er virkelig ingenting), og hun vågner som regel ikke om natten. Til gengæld står hun (efter mit hovede) virkelig tidligt op – gerne mellem 5-6, men det overlever vi nok.

I Kitaen går det rigtig fint med hende. Pædagogerne er vilde med hende. Nok fordi hun er meget let. Det siger de ihvertfald alle sammen. Hun går bare rundt og leger og kigger på de andre. Ikke så meget pjat der. Til gengæld kan hun virkelig være en møgunge herhjemme. Hun har masser af temperament, og så snart hun ikke får sin vilje, skriger hun hysterisk. Hun prøver også mange grænser af, og kan bare se så lusket ud:)

Til juli bliver hun to år, men hun snakker ikke endnu. Men hvorfor skal man også det, når mor og far ved hvad man mener når man siger ‘aaaah’ og peger… Dog er hun på det seneste begyndt at sige et par enkelte ord hist og her. Hun gider dog aldrig sige noget når man beder hende om det.

Men alt i alt så trives hun både herhjemme og i kitaen. Hun ser meget op til Sophia og vil gerne gøre det samme som hun gør. Hun er meget kærlig og er ikke fedtet med myssere og krammere og gør som regel hvad hun bliver bedt om. En dejlig pige.

Om at fravælge pga. køn og om at være en typisk kvinde

I sidste uge fik jeg en mail fra min tysklærer. Hun skrev at hun synes mit tyske sprog er rigtig godt, og hvis jeg havde brug for flere udfordringer, ville hun gerne lave nogle ekstra opgaver til mig.

Lige da jeg læste det blev jeg helt vildt glad. Wuhu jeg kan tysk, tænkte jeg, men så gjorde jeg noget som (desværre) er en typisk kvindeting; jeg tvivlede. Hvorfor havde hun sendt den e-mail? Hvad var bagtanken? Havde hun sendt samme rosende mail til alle de andre også? Havde hun mon læst min blog, hvor jeg på et tidspunkt skriver at jeg nok ikke får så meget ud af undervisningen? Spørgsmålene var mange, i stedet for blot at tage imod komplimenten.

I går var jeg så til tyskundervisning, og nej hun havde ikke skrevet det til alle, eller læst min blog eller haft bagtanker, hun havde faktisk ment det, og ville bare tilbyde mig flere udfordringer.

Hvor er det typisk, at jeg i mit lille hovede laver masser af forestillinger. Kender I det?

For noget tid siden var jeg ude og drikke vin med nogle andre danske mødre. Jeg kan godt lide at arrangere sådan noget, så jeg havde også arrangeret at vi igen skal ud og drikke vin på fredag.

Det har egentlig længe været planlagt, men men og Martins kalendre har ikke været talt sammen, så Martin skal også ud på fredag og drikke med nogen kollegaer.

Dette fandt vi først ud af i går. Begge vores faste barnepiger kan ikke hjælpe på fredag, og heller ikke folk jeg tidligere har snakket med. Derfor slog jeg et opslag op på en Facebookside for Danskere i Berlin. Der var flere det skrev, og til sidst stod valget mellem en pige med lidt erfaring med børn, og en fyr med meget erfaring med børn.

Jeg er ikke stolt af at sige det, men jeg fravalgte fyren, netop fordi han er en fyr. Jeg fortalte det som det var, at jeg kunne forestille mig, at hvis Astrid vågnede om aftenen og der kom en fremmed mand ind til hende, så ville hun skrige helt vild.

Han var mega forstående og tilbød at komme forbi i morgen, så børnene kunne møde ham, men synes også bare det var meget at gøre ud af det for en enkel aften. Så jeg tog altså den nemme løsning, og valgte at hyre pigen til at komme og passe børnene på fredag, så moren og faren kan komme lidt ud. Det glæder vi os til, men jeg har det altså ikke godt med at fravælge nogen pga deres køn.

Påskeferie

Min seje niece på 8 år, spurgte pludselig, om hun måtte komme på besøg. Så helt alene kørte hun med sin veninde og hendes familie til Berlin, hvor de skulle på ferie, og så kom hun hjem til os fra mandag til torsdag. Helt alene. Det er da sejt.

Vi har bl.a. været i svømmehallen, købt mad til en hjemløs, kørt i en bil uden tag (cabriolet) og været i trampolinpark.

  Torsdag eftermiddag drog vi mod Roslev, hvor vi skulle være påsken over. Der var rimelig meget trafik på vejene, og inden vi nåede til Danmark, blev Astrid køresyg og brækkede sig ud over det hele. Feeeeeeedt! Så det blev til en lang pause med rengøring af barn, bil og autostol. Der var en dejlig dunst i bilen bagefter…

Heldigvis var det kun den ene gang der skete, og hun var frisk resten af vejen.

I Danmark har vi bare hygget og spist utrolig meget. Vi har været sammen med Martins familie og besøgt nogle af hans venner. Alt sammen meget stille og rolig, og det har været dejligt.

I dag har Martin fødselsdag. Normalt er jeg ude en måned i forvejen, for at finde den perfekte gave til ham. Jeg elsker at give gaver, men kan også let blive stresset over det, da jeg gerne vil købe den helt perfekte gave.

I år var jeg ikke ude i god tid. At jeg i onsdag først tog mig sammen til at købe en gave, er ikke godt nok. Jeg bliver faktisk altid selv lidt irriteret på Martin, når han år efter år, går ud og panikkøber en gave til mig i sidste øjeblik. Men det var så mig i år.

Heldigvis faldt gaverne i god jord.

Om en times tid kører vi retur til Danmark. Orker ikke lige at køre i bil i 7 timer. Denne gang er brækposen dog pakket, hvis det skulle gå galt igen.

Håber I alle har haft en dejlig påske.

Der skulle lige hamstres varer

Netflix anbefalinger

Som hausfrau har jeg mere tid til mig selv. Det betyder, at antallet af timer foran Netflix stiger. Nu er det påskeferie, så hvis man ikke ved hvad man skal lave, vil jeg kort præsentere de Netflixserier som jeg virkelig har slugt.

Netflix

“Døde piger lyver ikke” / “13 reasons why”

Dette er den seneste serie jeg har slugt.

Teenagepigen Hannah begår selvmord, men inden har hun indspillet en række kassettebånd omhandlende hvorfor hun gør det. Disse bånd går rundt på skift, til de 13 mennesker der er skyld i hendes selvmord, og båndende ændrer deres liv for altid.

 

“New Girl”

Ikke just en ny serie, men der er netop kommet en ny sæson, som jeg er i gang med. Serien er en komedie, hvor man ikke skal tænke så meget.

Jess flytter ind hos tre single mænd. Jess er lærer, meget retfærdig og går ikke af vejen for at slå tonen an.

 

“How to get away with murder”

Iih det er altså en af favoritterne. Den blev virkelig bingewatched.

Annalise Keating er en barsk juraprofessor, der hvert år ansætter de bedste studerende ti lhendes praksis. Men hvordan slipper man afsted med mord – både teoretisk og praktisk?

 

“The Crown”

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle google så mange britiske royale og tidligere politikere, men den er faktisk god, og jeg har fået et helt andet syn på Dronning Elisabeth II.

Serien handler om Dronning Elisabeth II. Hvad der skete op til hun blev dronning, og hvilke problemer det gav hende, og hendes forhold til sin familie.

 

“Blacklist”

Heller ikke en ny serie, og jeg har ikke set den i noget tid, da jeg venter på næste sæson. Ulrich Thomsen har en stor rolle i sæson 3.

En af verdens mest eftersøgte forbrydere overgiver sig til FBI. Han tilbyder at hjælpe med at fange store forbrydere, men dog på betingelse af, at han kun taler med agenten Elisabeth Keen.

 

“Jessica Jones”

Jessica Jones er privatdetektiv med superkræfter. En dag dukker et spøgelse fra fortiden op. Ekskæresten Kilgrave har den evne til, at alt hvad han beder om/kommandere gør man. Helt bogstaveligt.

 

“Gossip Girls”

Okay, okay, der er delte meninger om Gossip Girls, men personligt elsker jeg den. Der er intriger, skandaler, penge, teenagere, tja what´s not to like.

 

“How I met your mother”

Nutidens udgave af “Venner” (selvom sidste episode allerede har et par år på bagen). Den kan altid sættes på, og alle afsnit er set mere end en gang. Det er tit en serie Martin og jeg sætter på hvis vi bare skal slappe fuldstændig af.

Anbefaling: Mauerpark flohmarkt

Når byen ligger død hen om søndagen, flokkes alle til Berlins mange parker.

En af disse besøgte vi i går, og det var så fedt.

Mauerpark! Vi har været der en gang før, og det var stadig lige fedt. Stedet vrimlede med mennesker. Nok også for mange, efter min smag, men solen stod højt på en skyfri himmel.

Selve markedet byder på alt hvad hjertet begærer. Nye ting, retro ting, mad og drikke.

De har virkelig mange fede retromøbler. Jeg kunne købe dem alle. Der var også her Martin købte sin retrocykel i efteråret. Personligt kan jeg dog ikke overskue et marked med så mange mennesker, når jeg også skal holde styr på mand og børn, men dem kunne man jo placere i parken ved siden af:)

Jeg er VILD med disse borde

Ved siden af loppemarkedet ligger en park med et amfiteater. Hver søndag klokken 15 er der karaoke her og stedet er pakket med mennesker, der hepper på de modige deltagere.

Vi var der før klokken 15 i går, og her var der en jonglør der optrådte.

Ellers er der en masse der optræder rundt omkring i parken, der er en basketbane som også er velbesøgt, og ellers ligger folk bare og nyder atmosfæren. For det er en særlig atmosfære, og her er vitterlig alle slags mennesker.

Og ja, hvis man også er kulturel interesseret, så ligger parken langs Berlinmuren, hvor der stadig står rester af muren.

Helt sikkert en varm anbefaling fra mig til Mauerpark.

Siden sidst IIII

  • Er jeg begyndt på et nyt tyskkursus. Det er en aften om ugen i to timer. For en gangs skyld, er jeg ikke den dårligste, jeg er faktisk en af de bedste, wuhuu;) Selvom jeg nok ikke får alverden ud af det, er det altså også bare dejligt at komme ud og snakke med andre mennesker end Martin og børnene.
  • Sidst vi var hjemme, fik vi anbefalet at prøve fiskeolie til Sophia, for at det måske kan have en positiv effekt på hendes koncentrationsevne. Vi blev anbefalet disse, og vi er faktisk ret glade for dem. Begge børn elsker dem og måske ser vi en forskel..?!
  • Har Martin fået en fartbøde, hehehe. Bøderne hernede er jo latterlige billige. Han kørte 12% for hurtig og fik en bøde på 20euro.
  • Har Sophia sagt hun elsker at gå i Kita, og vi føler virkelig også det bare går godt derhenne. Især efter vi er begyndt at aflevere dem klokken 8 i stedet for klokken 9.
  • Er jeg begyndt at hjælpe Rikke med at forbedre hendes firma pianoglobe.com, så jeg fungerer vel som hendes assistent, og det er dejligt at have et andet fokus end lejlighed og børn.
  • Har Astrid sovet i sin egen seng i nat. For første gang i er halvt år.
  • Er det blevet offentliggjort at SKAM starter på mandag med Sana som sæsonens hovedperson. Yeah:)

Man ved man læser mange blogs når…

Indeholder affiliatelinks*

Indrømmet, jeg er meget let påvirkelig. I alle henseender.

I en periode læste jeg rigtig mange blogs. Nu læser jeg kun et par stykker, men her er eksempler på, hvordan blogs har påvirket mig.

Man ved man læser mange blogs når:

  • man begynde at gå i de hvideste sneakers selvom man er over 30 (når MM kan, kan jeg også)
  • Tømmer Matas for T-zone Peeling fra Pudderdåserne
  • Ego-ferie er blevet et nyt, spændende koncept for mig (igen tak MM) – find evt. inspiration her på Bellevue
  • Pileababyer behandles bedre end mine egne børn (det’ gas, I kan ta’ det) ligesom mossroom
  • Ser SKAM – var ikke begyndt at set den i sin tid, uden anbefalingen fra stonemuse.dk
  • Er begyndt at gå i andet end leggings, efter Marilyns Closet har vist mig hvordan
  • Torsdag er ens yndlingsdag – der kommer der nemlig hemmeligheder hos Miriam
  • Man finder ud af hvor letpåvirkelig man er, når man køber diverse skønhedsprodukter anbefalet af careergirldaily.com. Blandt andet denne som virkelig kan anbefales, samt denne som helt ærlig, ikke kan anbefales:)

*affiliatelinks er links hvor jeg henviser til en specifik webshop. Køber læseren noget på webshoppen, efter at være gået ind på siden fra mine links, tjener jeg en smule på det.

Endnu en weekend er gået

Martin har været i Danmark hele weekenden. Kun for at feste. Det gad jeg godt… Men jeg har hygger herhjemme med ungerne.

Fredag hentede jeg børnene tidligt, og vi brugte resten af dagen på legepladsen. Lørdag var der varmt, vi havde pakket en madpakke og drog i en af byens mange parker, hvor der var en kæmpe legeplads. Der var vi hele dagen, og vi lavede helt det samme i går dog blot i en anden park. I går fik vi også selskab af Rikke og hendes smukke, lille datter Kaya.

Så efter en weekend i legepladsens navn, var vi FÆRDIGE. Det hjalp heller ikke just på det, at høfeberen nu også har ramt mine øjne…

God mandag derude, jeg er sikker på det bliver en god en af slagsen.

Random facts IIII

  • Jeg er skrækslagen for fugle og vandmænd og bader derfor stort set aldrig ved havet
  • På den første solskinsdag lykkedes det Martin at blive solbrændt i panden
  • Jeg har vidst nok fået frivilligt arbejde som social media manager
  • Der har været 23 grader i dag – vi har både haft t-shirts og solcreme på i dag
  • Martin har sagt stop for forbrugsfesten. Øv. Jeg vil gerne shoppe tøj. Nu.
  • Til gengæld er han kørt til Danmark i går, kun for at feste i dag. Gud, jeg er misundelig
  • Synes jeg dokumentaren ’52 dage som hjemløs’ på DR1 er så fantastisk
  • Vi tager hjem til Martins familie i påsken
  • 7 måneder skulle vi bo her, inden vi fik vores knagerække op
  • Bloggen fylder snart et år