Pip fra Hinnerup

Det er ved at være lang tid siden jeg har givet lyd fra mig herinde, men der er været fuld program siden jeg var på “ego-ferie”.
Jeg kom hjem søndag, og det var dejligt at se familien igen. Mandag aften kom min veninde og hendes tre børn, som blev til torsdag.
Det var, som altid, skønt at have besøg. Vi lavede ikke så meget – hyggede, var i svømmehallen og trampolinpark og var ellers bare lidt rundt i byen.
Det er hovedsageligt Martins venner der har været hernede, så det var dejligt at det var en af mine veninder denne gang, så vi kunne få vendt hele verdenssituationen (så meget man nu kan, med 5 børn i huset).

                                                    
Waffle Brothers
Prinsesserne Sophia og Melina
De mindste blev placeret på gulvet, så vi andre kunne shoppe:)
Vores gæster tog hjem torsdag morgen, og der tog vi også bilen til Danmark.
Martin havde fri, så vi kunne lige så godt smutte til DK en tur. Min familie så vi i julen og da nogen af dem var på besøg i februar, så denne gang gik turen længere nordpå.
Fra torsdag til mandag var vi i Roslev, hvor vi besøgte Martins familie. Mandag tog vi til Hinnerup, hvor vi er i øjeblikket. Vi får besøgt en masse, og har et stramt program hver dag. Der er både venner, veninder, naboer og børnehave der skal besøges, så vi er fuldt booket. Men det er heldigvis booket med en masse dejlige mennesker, så det er ikke så skidt endda:)
Lørdag tager vi tilbage til Berlin, og søndag skal vi til fastelavn i den danske kirke.


Dette besøg har stået lidt i madens tegn.
I Skive havde Martin lyst til ristet hotdog og cocio. Det finder man altså ikke i Berlin.
Tirsdag tog vi til Aarhus Street Food, som vi havde hørt meget om. Det var vi vildt imponeret over. Det er så gennemført, hyggeligt og coolt. Det kan anbefales til alle der kommer til Aarhus.
I dag skulle det lige gøres endnu mere dansk, så vi fik fastelavnsboller og trøfler – mums.
Så danske specialiteter er vi altså up-to-date med.

Postkort fra Bratislava

Mange af dem der satte spørgsmålstegn ved min lille ferie her, sagde alle: “Jamen hvad vil du lave?” Mit svar var altid, at jeg ikke ville lave en skid.
Nu kan jeg så fortælle hvad jeg rent faktisk har lavet – eller rettere sagt, ikke lavet:)
Fredag har jeg fortalt om i sidste indlæg.
Lørdag sov jeg til kl. 9 (fra kl. 23 aaaaaah det var skønt). Tog min bog med til morgenmad og tog mig igen god tid. Så lige et bad (stadivæk i laaavt tempo) og jeg kom ikke ud af døren før klokken var 12. Det var egentlig bare min plan at jeg ville ud og gå en lang tur, ud og opleve byen. Og jeg gik og jeg gik. Og jeg siger jer, Bratislava er en død by! Der var ingen mennesker eller biler. Jeg troede faktisk butikkerne havde lukket, for det mindede lidt om Berlin om søndagen (hvor alle butikker har lukket), men nej, de var godt nok åbne.
Der var lidt turister i den gamle bydel hvor jeg gik, og lidt flere da jeg nåede op til slottet, men ingenting i forhold til enhver jysk storby (og Bratislava har altså over 400.000 indbyggere). Nå, men fredeligt det var det.
Jeg gik op til slottet, som lå oppe på en kæmpe bakke. Egentlig ikke fordi det var af interesse, nok mere for at have et mål at gå efter. Da jeg nåede derop kiggede drejede jeg rundt engang og tænkte “sådan ser det ud, hvordan kommer jeg ned igen”, og så gik jeg ned.
Så gik jeg i det nærmeste shoppingcenter, spiste en kedelig frokost og overvejede næste træk. Shopping? I biffen og se “Fifty shades” eller hjem og sove? Jeg vat sgu træt efter den lange gåtur, så jeg gik hjem, med intentionen om at tage i biffen om aftenen og hen og shoppe søndag.
Sådan gik det ikke helt. For da jeg kom inden for hotellets rammer, gad jeg ikke ud igen. Så resten af dagen og aftenen blev brugt på at læse og se Netflix (hurra jeg fandt ud af hvordan jeg fik det op på tv’et, så jeg ikke skulle se det på min mobil). Og aftensmaden foregik igen på hotellet.
Så altså, udover en god gåtur, har jeg ikke lavet meget andet end at spise, se Netflix og læse. Og ja, det kunne man have gjort alle steder, men nu gjorde jeg det her.
Bratislava bliver nok ikke lige besøgt igen- her sker simpelthen for lidt. Det skulle dog kun være for at bo på det her hotel.
Det her hotel er nok det bedste jeg har været på. Det er 5 stjernet, men slet ikke på en stor, ekstravagant måde. Her er småt og hyggeligt. Alle taler så pænt til en, og man føler sig virkelig velkommen. De kan hjælpe med alt, lader det til, og de viser en ægte interesse for en. Værelserne er små, men fine, pejsen er tændt i receptionen, biblioteket spiller afdæmpet, rolig musik, og ja, her er skønt. Linket til hotellet er HER. Godt bestilt Martin:)

Jeg har forkælet mig selv med en gang massage, så om lidt kommer der en massør på mit værelse, og så vil jeg sidde på hotellets bibliotek og læse, indtil jeg tager ud i lufthavnen.

Det har været en dejlig tur. Jeg har hygget mig, og jeg tog mig selv i at gå og smile, da jeg var ude og gå i går.
Jeg har ikke savnet min familie, men jeg glæder mig til at se dem igen. De har til gengæld været i Weissenhäuser Strand – et slags Lalandia i Nordtyskland, sammen med Martins bror og hans familie. Det kan jeg godt være lidt misundelig på, men hey, jeg har nydt min alenetid, og jeg kan helt klart anbefale at tage på aleneferie.

Ego-ferie

I mandags havde jeg fødselsdag. Jeg var så heldig, at min mor, hendes mand, min Bedste og min bror havde taget turen til Berlin for at fejre mig.
De var fra søndag til onsdag. Det var rigtig dejligt at have besøg igen.
Vi var rigtig kulturelle og var bl.a ved Charlottenburg slot, i zoo og på naturhistorisk museum, hvor de bl.a udstiller dinosaurer (dinoer er et stort hit hjemme hos os, for tiden). Vi var selvfølgelig lige rundt og se lidt seværdigheder, og ellers hyggede vi bare. Hver aften vat vi helt smadret, og vi gik alle i seng inden kl. 22.

Denne weekend står på ego-ferie for mit vedkommende. Som i måske husker, fik jeg i julegave en ferie helt for mig selv, og det er altså nu den skal holdes.
Pt ligger jeg i mit bedste afslapningstøj på det fineste, mest hyggelige hotel i Bratislava. Jeg ankom hertil kl. 18, og har så været på hotellets restaurant og spise. Helt selv. Med en bog. Og jeg sad der mindst en time. Fik både hovedret, dessert og vin. Tog mig gooooood tid. Fik ihvertfald læst ca. 50 sider i bogen.
Og jo, jeg blev da både spurgt i receptionen og i restauranten om der kom flere end mig, men nix, kun  mig.

Nu vil jeg spise mozartkuglet, drikke cola zero og se Netflix.

God weekend

Søskende

Hvis det stod til mig eget personlige ego, havde jeg kun fået et barn. Jeg ville dog gerne give Sophia en bror eller søster i sin tid. En der altid var der, på godt og ondt. En hun kunne brokke sig til, når forældrene var helt umulige. En hun kunne støtte sig til, når vi er gamle og grå og har brug for hjælp. Og en ting er sikkert – det er fantastisk at se dem sammen.
Selvom de kan skændes, som kun søskende kan, så er deres søskende kærlighed også bare SÅ tydelig.
Fx når Astrid hviner over noget, bare fordi Sophia også gør det. Eller når Sophia skælder mig ud, hvis jeg skælder Astrid ud, og giver hende det tilbage, som jeg tog fra Astrid.

Bare lige lidt kærlighed herfra og med ønsket om en god weekend til Jer alle.