Den sidste sommerdag

I dagens indlæg, ville jeg egentlig have vist billeder af lejligheden, men da jeg kom udenfor for at hente børnene, blev jeg overrasket over vejret – der var faktisk ret varmt. 25 grader.
Det skulle vi ud og nyde, da jeg kan se at fra i morgen kommer temperaturen ikke over 20 grader længere.
KiTaen har lukket i morgen og næste uge, og derefter holder vi ferie i en uge. Næste torsdag tager pigerne og jeg nemlig til Danmark og skal være der 11 dage, men nok om det en anden gang.
På vej hjem fra KiTaen tog vi en omvej. Ungerne var glade og solen skinnede, så vi besøgte to legepladser og gik så en tur langs vandet. Her kom vi forbi en lille bod hvor vi fik apfelschorle og bretzel – noget vi ofte får.
Ungerne var møgbeskidte da vi kom hjem, så vi sluttede hyggedagen af med en is og så hoppede Astrid og jeg i badekar, mens Sophia var opslugt af Paw Patrol.

Om formiddagen havde jeg ryddet op og ordnet vasketøj, samtidig med jeg fik en god, lang snak med en veninde hjemmefra. Vi fik snakket lidt om børneopdragelse og den tyske pædagogik. Efter den samtale er jeg faktisk mindre usikker på den KiTa vi har valgt.
Så alt i alt en dejligt dag.

Bretzel und apfelschorle
Møgbeskidt unge
I går kom Sophia hjem med blomster til mig
Astrid laver de sjoveste ansigtsudtryk for tiden

Tina Dickow og jeg

En overskrift der vil noget.


Ja, jeg har mødt Tina Dickow. Jeg ELSKER Tina Dickow, så da jeg så hendes mand gav koncert i Berlin, hvor hun også var med på scenen, så måtte jeg jo afsted.
Så i går aftes var mig og Martin afsted. Selvom vi ikke kendte hans musik, var det dejligt at være lidt ude. Da koncerten var slut, bekendtgjorde Tina D. og hendes mand, at de kom ud foran bagefter.
Så vi fik altså en lille snak med Fru Dickow og et billede med hende. Og endelig fik vi svar på det spørgsmål som vi væddede om for flere år siden – Hvor høj er Tina Dickow? Svaret er 173 cm høj. Så ved I det:)

Imens vi var afsted, havde vi ny barnepige på til ungerne. Hun fik desværre at føle, at de har meget behov for tryghed lige nu.
Sophia er ikke glad når jeg går fra børnehaven og Astrid hænger mere på mig end hun plejer. Men det er helt i orden og helt forståeligt. De får alle de krammere de har brug for.


I weekenden havde vi besøg af “onkel Niller”. Drengene har været ude og drikke øl, og ellers har vi bare hygget og slappet af. Søndag brugte vi formiddagen på at heppe ved Berlin Marathon. Der er en fantastisk stemning til sådan et event, og der var jo sindssygt mange løbere – et af verdens største marathonløb.
Vi heppede på alle (og der var mange) danske løbere der kom forbi.
Vi stod først ved 3 km og senere ved 34 km. Ved 3 km havde folk stadig overskud til at give highfives til Sophia. Det syntes hun var mega sjovt, og det gjorde løberne egentlig også.

Jeg har netop været på en sprogskole og meldt mig til et hold i november. 3 timer 4 gange om ugen i en måned. Det glæder jeg mig til.
Nu, frokost inden børnene skal hentes, god dag.

 

Siden sidst II

 

  • Har vi mødtes med tre nye, danske familier for at netværke lidt
  • Har vi været i Tierpark. En blanding af en kæmpe park og zoo. Der var smukt og spændende dyr – bl.a. tigre og leoparder
  • Har børnene været alene i Kita fra 9.30-12.30 denne uge. Min nyvundne tid har brugt til at gøre rent og træne
  • Er der blevet efterår, og det er egentlig fint nok, for der var satans varmt for en uge siden
  • Har vi snakket om ferier. Det bliver til en skiferie i marts og måske en tur til Cuba engang næste år
  • Har jeg stadig problemer med den lilletå jeg forstuvede for snart tre uger siden. Sandaler er de eneste sko jeg kan gå i, uden at få ondt
  • Har jeg opdaget at de fleste tyskere (i hvert fald dem jeg ser) IKKE samler deres hundes efterladenskaber op. Til gengæld gør de meget ud af at tørre deres numser.
  • Har Astrid fået forstoppelse – så ved I det!
  • Har jeg bestilt for 5000 kr tøj og sko på Zalando til pigerne og mig. Dog mest mig😜
  • Er jeg blevet komplimenteret for en kjole jeg havde på af en fremmed kvinde – meget uvant for mig
  • Er Sophia blevet herrergod til det der tysk
  • Har jeg opdaget at jo mere tysk jeg lærer, desto mere forsvinder mine engelskkundskaber. Grødhovedet kan åbenbart ikke håndtere mere end to sprog ad gangen
  • Er jeg/vi blevet overfuset af en tysker to gange. Her er det fucking irriterende ikke at kunne svare igen, for mangel på respekt, det gider jeg ikke finde mig i.
  • Har jeg endelig fået tændt for computeren så jeg kan ligge nogle billeder ind. Enjoy!
På vej ud for at møde andre danskere
Vi hygger så meget om morgenen. Astrid elsker at vække Sophia
Tiergarten
Faaarlig tiger
Aaaalt for varmt

KiTa

Ungerne har nu gået i KiTa i nogle uger, hvor jeg har været der sammen med dem, det meste af tiden.
Det har selvfølgelig gjort, at jeg har fået et indtryk af pædagogerne og børnenes hverdag.
Og lad mig sige det som det er – der er stor forskel på vores nye KiTa i forhold til den børnehave og dagpleje pigerne kommer fra.
I Danmark har vi bl.a. været vant til varme, empati, krammere, fokus på børnenes udvikling og masser af udeleg.
Indtil videre har jeg i hvert fald ikke set et barn få et kram, højtlæsning af bøger, eller ret meget spor af empati.
Hvis børnene græder eller er sure, virker pædagogerne mere til at blive irriterede på dem, end de forsøger at snakke med barnet om hvad der er galt.
Til “morgenkreis” hvor de tæller, snakker om vejret, om hvilken ugedag det er, osv, smågriner de lidt hvis børnene svarer forkert, og drengen på halvanden må ikke komme legetøj i munden (selvom jeg mener det er en del af hans udvikling).
Til middag får børnene mad som jeg ikke engang kunne tænke mig at spise. Og i stedet for at der sidder en pædagog ved hvert bord og skaber hygge og ro, sidder/står de rundt omkring og skælder på børnene. Ikke engang ved bordet med de mindste (fx Astrid) sidder der nogen.


Som I nok kan høre, er jeg ikke imponeret. Det skal dog siges at lederen ikke har været der i den tid jeg har været der, så jeg ved ikke om det er anerledes når hun er der. Det burde det jo ikke være.
Jeg har lyst til at sætte spørgsmålstegn ved deres pædagogiske tilgang, men jeg ved ikke om det er det man kan forvente i Tyskland. Er det kulturen?
Og med mit dårlige tysk, kan jeg nok alligevel ikke forklare mig..
Der er ingen tvivl om at der er mere kæft, trit og retning, og bevares, det kan Sophia i hvert fald godt bruge noget af, men er det mon for meget?! Børnene i denne KiTa virker mere opdraget end de danske børn jeg kender. Hernede er der ingen børn i KiTaen der siger “Fede ko” eller “Jeg slår dig i pikken” som vi har oplevet i Danmark. Det er nok også godt nok de ikke forstår når Sophia hele tiden siger “prut” eller “tissemand”

Jeg synes virkelig det er svært. Det kan godt være jeg overfortolker alting. Nu må vi se tiden an. Andet er der vel ikke for?!

For lige at runde af angående KiTa for denne gang, vil jeg bare lige sige at jeg har de sejeste piger. Jeg er SÅ stolt af dem, og især Sophia. Hun har bare klaret det SÅ godt, og jeg er imponeret over at hun slet ikke har været ked af det.
Hun sover godt nok inde hos os hver nat, men hun må få al den tryghed hun har brug for. Masser af kærlighed og krammere til dem.

Fordele ved at tyskere ikke forstår dansk

Der er mange fordele ved at tyskere ikke forstår dansk.
Sophia er kommet i den alder, hvor hun kommentere alt:
– Hun har en stor næse
– Han går mærkeligt
– Hvorfor har han en stor numse
– Hun lugter

Når de ikke forstår hvad hun siger, behøver jeg ikke forholde mig til hvordan jeg skal reagerer på det. Det et nemlig lidt et dilemma Martin og jeg ofte har talt om.
Når Sophia siger disse ting, så er det ikke ondt ment, men blot konstateringer. Her til kommer vi voksnes (til tider åndssvage) idealer.
Hvis et barn peger på en og siger “hun har langt hår”, er det igen blot en konstatering. Og vi voksne bekræfter deres påstand “ja det har hun”.
Hvis barnet derimod siger “hun er tyk”, er det også en konstatering. Vi voksne skynder os at tysse på barnet, for sådan noget siger man ikke.
Men hvorfor ikke?
Det er da vores egne ideer om at det ikke er acceptabelt at være tyk/gå mærkeligt/have en stor næse.
Hvis jeg begynder at sige til Sophia, at hun ikke må sige disse ting om folk, så lærer jeg hende også, at det er forkert at være tyk/gå mærkeligt/have en stor næse, og det vil jeg ikke.

Er jeg helt galt på den, for det er noget jeg tit har tænkt på?

Der var engang…

Noget af det der har overrasket hernede, er deres udvikling.

På mange punkter skal vi ti år tilbage i tiden, og ja på nogle punkter, endda endnu længere. Her er 5 punkter hvor man tænker ‘hvad er det for et uland jeg er kommet til’?
  • Man siger Herr og Frau og De. Jeg må indrømme at det tænker jeg slet ikke på, så jeg er nok yderst uhøflig. Jeg må undskylde mig med mit dårlige grammatik.
  • Søndagslukket. Her er DØDT om søndagen. På nogle punkter dejligt, men når man er så dårlig til at få planlagt indkøb som jeg, så er det sgu lidt irriterende.
  • Det er langt fra alle butikker der tager VISA-kort. Hvad fanden er det for et land der ikke tager VISA! Vi fandt ud af det en af de første dage hernede, hvor vi købte for 1000euro i IKEA. Vi kunne ikke betale med VISA. I IKEA! Så hæv kontanter hvis i kommer herned.
  • ALT forgår via snailmail. Ingen telefon, ingen mail. Vi får breve HVER dag. Da vi fx skulle søge om det omtalte kitagutschein, skulle vi sende ansøgningen med post, for så, en uge senere,at modtage et brev hvor der stod at de manglede flere dokumenter. Disse skulle vi også sende med post, og så til sidst kom det længe ventede kitagutschein – med post!
  • Så pendanter til eboks og mobilpay findes her desværre ikke.

1. hold gæster

Så er første hold gæster kørt hjem, og hvor har det været hyggeligt.
Det har været et besøg på børnenes præmisser og med masser af hygge. Som de sagde, så skulle det være som at besøge os i Hinnerup – bare være sammen.
Fredag var vi først på legepladsen og derefter tog vi ind til Mitte og sejlede med en turistbåd. Det har Sophia snakket om i lang tid, og vejret var fantastisk til sådan en bådtur.
Lørdag tog vi ud til en populær badesø. Det var virkelig lækkert. I der kender mig, ved jeg hader stranden, men her var der hverken krabber eller vandmænd jeg skulle flygte fra. Efter et par timer tog vi i thaipark, hvor vi har været før med en af Martins kollegaer. Her er en stor legeplads og masser af boder med thaimad.
Både børn og voksne har været godt trætte om aftenen. Børnene sluttede dagene af med karbad, og de voksne med Partners og takeaway.
Tak for besøget Anders, Anne og Karla, og kom endelig igen.

Vi glæder os allerede til besøg igen om to uger. Her kommer Martins kammerat, som også lejer vores hus.

Hvis I har lyst til at komme og besøge os, skal I endelig bare sige til. Vi inviterer ikke nogen herned, I må invitere Jer selv😊 Vi vil rigtig gerne have besøg. Som udgangspunkt kan vi godt huse en 4-5 stykker, og ellers er hoteller i Berlin ikke så dyre.

God søndag🌞

Tre første dage i Kita

Tre dage har de to rødder (og jeg) været i Kita. Mandag og tirsdag i en time om dagen og i dag gik vi med dem på legepladsen, så der var vi sammen med dem i to timer.

Det går rigtig fint.
Astrid tøffer rundt og leger, og kommer lige hen og snakker med sin mor engang i mellem. Det samme gør Sophia egentlig.
Ingen af dem er begyndt at knytte sig til børn eller voksne. Jeg troede egentlig at de begge ville søge lidt mere til pædagogerne, men det er nok fordi jeg er der.
Og jeg skal være der. De går meget op i at indkøringen kører godt, så der er afsat en måned til indkøring!!
Nu må vi se – de har jo begge været passet ude før, men sproget er selvfølgelig en barierre for dem.
Det er dejligt at det et et lille sted. Der kan være op til 21 børn der, men indtil nu har de max været 15. Dertil er der 4 pædagoger, så det er jo en ret god normering.

De går meget op i struktur. Fx skal man aflevere enten mellem 7.30-8.20 eller 9-9.20. Derimellem og efter, slukker de for dørtelefonen, så det er bare med at være der.
De åbner også først for dørtelefonen præcis kl 15, så de ikke bliver forstyrret i deres eftermiddagsfrugt. Det er jo egentlig meget fin. Så forstyrres de ikke, og man lærer børnene, at man kommer til tiden.
Indtil videre er vi i hvertfald glade for det.

I morgen sen aften får vi gæster – jubii. Så håber jeg dog at Astrids feber er faldet – tror feberen skyldes den vaccination hun fik i sidste uge, den kunne nemlig give feber i 7-10 dage efter.

Test af det tyske sundhedsvæsen

Som i måske fik med, så var der heldigvis ikke nogle problemer med at få en lægeattest til pigerne, og Astrid blev ovenikøbet vaccineret samtidig. Og man må sige at vi får afprøvet det tyske sundhedsvæsen. I juli var Martin til læge med en pandehulebetændelse.
I august var Sophia på skadestuen med hul i hovedet. I september skulle børnene undersøges, og sørme om vi ikke var ved at tage afsted til lægen med mig forleden dag!

Jeg havde rutsjet med Sophia (jeg har aldrig rutsjet så meget som jeg gør hernede. True fact) og min lilletå satte sig fast i siden, mens vi blev ved med at rutsje ned. For fanden hvor gjorde det ondt. Den hævede med det samme, og jeg troede godt nok den var brækket.
Heldigvis havde jeg en sygeplejerske som livline på mobilen, og vi blev enige om at se tiden an, da en læge alligevel ikke ville kunne gøre så meget ved det.
Tåen har fået den meget bedre, så det har ‘kun’ været en forstuvning. Den er dog stadig blå/rød/lilla, men jeg kan da gå ordentlig igen😊

Nå, men udover at rende til læge, så har vi i denne uge også lavet følgende

  • Spist på vietnamesisk restaurant – virkelig lækkert
  • Grillet – vi er super glade for den gasgrill vi har lånt
  • Været på legepladsen med Gitte og Silas 
  • Brugt hele dagen i går på at køre i tog og ’sporvogn’. Sophia fik lov at bestemme hvor vi skulle stige af toget, og hvilken vej vi skulle gå. Det var rigtig hyggeligt
I dag står på ren afslapning, inden vi skal hen og besøge Silas, Sebastian, Gitte og hendes mand, som vi endnu ikke har mødt.
I morgen står den på første dag i Kita (igen!), Yeah.
Så har jeg lige et spørgsmål til Jer – skal der billeder ind på bloggen eller er det nok med dem der er på Instagram @tinabonde og Snapchat Tina.bonde? 
God søndag derude