Random facts II

 

  • Vi fik vores vaskemaskine i går. Den har kørt i døgndrift lige siden. Knap en uge uden vaskemaskine, er lang tid for den lille familie
  • Vi skal give 150 euro/mdr oven i huslejen, for at få en parkeringsplads. Martin bliver mere og mere overbevist om at vi skal sælge bilen og ikke få en ny.
  • 1 GB data til mobilen, koster et sted mellem 10-20 euro
  • En time på Netflix kan bruge 1 GB, så Netflix er (desværre) bandlyst
  • Hvad skal man så lave om aftenen?
  • Martin spørger om han ikke bare skal hænge vores billeder op på væggene, tilfældige steder? Øh, nej kender han slet ikke til smukke billedvægge? Jeg har endda købt nye billeder, så det kan han da lige vove på
  • I flere butikker har de ikke Pepsi max!!! Kun Pepsi light. Det er jo ikke det samme!
  • Jeg spiser utrolig mange chokoladekiks for tiden
  • Meeen jeg var ude og løbe en tur her til aften og gik på trapper her i bygningen, så jeg må godt

Fordele og ulemper I

Ulemper

  • Når Astrid skal sove i barnevognen, går vi tur med hende, og så må man blive nede, mens hun sover. I Himnerup gik man bare indenfor igen og fortsatte med det, man var i gang med.
  • Naboer der har frit udsyn til ens lejlighed – so long Eva kostume når man har været i bad 
  • Cykelkælderen er placeret virkelig bøvlet, i forhold til vores lejlighed. 
  • At skulle betale for at parkere
  • Butikkerne har søndagslukket
  • Man kan ikke noget som helst her, uden en bankkonto. Så ingen wifi, mobilabonnementer, osv før det. Say hello til kæmpe mobilregning på mit danske nummer… I hvertfald indtil jeg får købt et taletidskort
  • Det er generelt mere besværlig at bo på 3. sal
Fordele
  • Man skal ikke bekymre sig om have og ukrudt
  • 2 badeværelser
  • Badekar👏🏻
  • Det er Berlin, her sker altid noget (bortset fra om søndagen)
  • Der er to legepladser og masser af børn her hvor vi bor
  • Her er billigt
  • Primark! Har godt nok ikke været der endnu, men jeg glæder mig allerede
  • Vi bor ca 300 m fra gågade, shoppingcenter, fitness, osv
  • Her er mørklægningsgardiner. Seriøse mørklægningsgardiner!
Det er lige førstehåndsindtrykket. 
Vi er glade for at være her, men Astrid er meget overstimuleret og umulig at få til at sove. I dag skal vi lave absolut ingenting. Det er tiltrængt for os alle (siger hende der fik lov til at sove til kl 10.30 i dag)

Vel ankommet til Berlin

I går var dagen hvor vi ankom til Berlin.

Vi (Martin, min bror og jeg) kørte fra Sønderjylland kl. 5 og var hernede 9.30. Det var skønt at se lejligheden igen, selvom den er noget mindre end jeg huskede den.
Klokken 14 havde flyttemændende fået det hele op i lejligheden. Vi hjalp lidt til, og begyndte ellers at pakke ud.
Klokken 15 var vi henne og besøge børnene nye Kita. Det var fint. Småt og hyggeligt. Det var en gammel lejlighed, så slet ikke noget fancy, men jeg tror Sophia og Astrid vil falde godt til. Astrid bliver den yngste, så hun skal nok lære en masse fra de store børn😊
Derefter tog vi i IKEA og fik købt et stort klædeskab til mig og Martin. Klokken 18 var vi tilbage i lejligheden og vi var alle helt vildt trætte. Vi gik ud og spiste og gik lidt rundt og kiggede, inden vi hoppede i vores senge kl 21…
Vores lejlighed ligger 200 meter fra et shoppingcenter og en slags gågade. Det virker til at være rigtig hyggeligt og jeg glæder mig til at se hvad der alt er. I går gik vi i hvert fald forbi en blomsterbutik som jeg liiiiiige skal et smut forbi.
I dag har vi bare pakket ud og pakket ud. Jeg synes vi er godt med. Vi mangler omkring 10 flyttekasser endnu og så selvfølgelig lys, billeder og nips.
Klokken er 14.20 og vi er allerede trætte igen. Her er mega varmt, så vi bliver hurtigt trætte.
Når jeg laver indlæg fra min mobil, kan jeg ikke finde ud af, at sætte billeder ind. Hvis i vil se med hernedefra de næste par dage, kan i tilføje mig på Snapchat – Tina.bonde, hvor jeg for tiden snapper flere billeder af lejligheden og processen dagligt. Ellers er jeg at finde på instagram med navnet tinabonde. 
God sommerdag til Jer alle🌞

Sidste nat forude…

Der er sket mange ting de sidste par dage.
Vi har pakket, taget afsked, kørt på lossepladsen og i genbrug. Hentet flere flyttekasser, skændtes over småting, været irriteret på børnene, hygget med børnene og pakket lidt mere…

I dag fyldte Sophia 4 år. Stor pige, jeg synes det er lidt vildt! Vi har haft en hyggelig dag, som dog stod på mange praktiske ting.
Sophia gik bare og ventede på at hun fik gæster kl 15. Faktisk sagde hun allerede i morges, da vi vækkede hende i sengen – ‘Så, nu skal jeg ud til mine gæster’.
Det var to børnefamilier fra vejen der kom til fødselsdag. Dem kommer vi godt nok til at savne. Børnene har meget glæde af hinanden, og det har vi voksne heldigvis også. De er også en af grundene til at jeg ikke vil sælge huset, men gerne vil tilbage dertil engang…

Her for lidt siden, blev vi færdige med at pakke. Ca 65 flyttekasser er vi oppe på, plus alt det løse😊 GODT det ikke er mig der skal flytte det frem og tilbage. Synes det var rigeligt da vi skulle hente en bordgrill og møbler til terrassen hos en på 4. sal. Føj det var hårdt, selvom jeg kun skulle op to gange. Er tydeligvis (heller) ikke i trappetræning😜
Klokken 8.30 i morgen kommer flyttemændene og henter tingene, og så er det auf wiedersehen Egevænget.

I nat er der for alvor gang i samsovningen. Alle senge er skilt ad, så vi har lagt alle madrasser i soveværelset, så vi alle kan sove sammen, den sidste nat i Hinnerup.

Om at tage afsked

Om 6 dage kommer flyttemændende efter alle vores ting, og få dage efter, er vi officielt udenlandsk danskere!
Vi har i de sidste par uge, mødtes med familie og venner. Vi vil gerne se de fleste inden vi tager afsted. For at tage afsked.
Det med at tage afsked ser vi meget forskelligt på, Martin og jeg.
Martin er ved at være mærket af at skulle sige farvel til så mange dejlige mennesker. Han synes det er lidt trist, og det kan godt påvirke hans humør.
Jeg synes derimod ikke at det er at tage afsked. For mig er det et ‘på gensyn, vi ses snart igen’, selvom jeg godt ved at det ikke bliver sådan med alle.
Vi har dog allerede planlagt ture til Danmark i august, oktober og december. Der kan da snildt gå to måneder imellem vi ser vores forældre eller nogle venner. Så at der også skal gå to måneder mellem hvert besøg nu, ser jeg ikke noget problem i.
Samtidig regner og håber vi, at vores venner og familier kommer og besøger os.
Dem der kan blive sværest at undvære, tror jeg er vores naboer og deres børn. Her om sommeren ses vi meget. Børnene leger ude på vejen. Tegner med kridt, cykler, leger i en af haverne eller på legepladsen.
Vi forældre spiser til tider sammen, låner hinandens biler og hjælper med at passe hinandens børn mm.
Det kommer vi til at savne! Heldigvis er der en mulighed for at vi også kan få det i Berlin. Jeg skal i hvertfald gøre mit ypperste til at vi får en omgangskreds.

Når alt dette er sagt, kan jeg kun sige JEG GLÆDER MIG😊

Det går jo rigtig godt

Som jeg jo fandt ud af gennem min samtale med børnenes nye institution (KiTa), går der også en dansk pige i børnehaven.
Jeg skrev en mail til lederen, om hun ikke ville give min mail adresse til moderen til den danske pige, så jeg måske kunne stille hende nogle spørgsmål.
Efter et par dage ringede denne mor. Hun var rigtig sød og fortalte om deres indtryk af KiTaen, fortalte om hvordan hverdagen foregår, hvad det koster og andre praktiske ting.
Hun fortalte at hendes datter IKKE taler dansk, men hun tror at hun forstår det. Hun tilbød at komme hen i KiTaen den dag Martin og jeg skal besøge den.

Det var rigtig dejligt at høre en andens erfaring fra denne KiTa, da de eneste informationer vi har om den, er fra deres hjemmeside.

Jeg har i nogle måneder skrevet med en dansk kvinde der flyttede til Berlin i foråret, og som ellers er i samme situation som mig – manden arbejder, hun er hausfrau, to børn i KiTa.
Hun har været sød og svare på nogle praktiske ting.
Den anden dag da vi skrev sammen, inviterede hun os på aftensmad, ugen efter vi er flyttet derned.
Det glæder vi os rigtig meget til, og er vildt begejstrede for allerede at have andre danskere at snakke med. Det er så vigtigt for os at få et netværk dernede, særligt for mig, da det ellers kan blive ret ensomt.

Så alt i alt synes vi altså det går rigtig godt, og jeg glæder mig mere og mere til at komme derned.

 

En stor dag i dag

Kan du huske hvad du lavede for præcis et år siden?¨
Det kan jeg – kl. 7.00 den 7/7-2015 fødte jeg Astrid, efter en kort og god fødsel!

Hun

  • er en dejlig, nem og glad pige.
  • på det sidste er hun begyndt at få meget temperament, og bliver hidsig og skriger hvis vi tager noget fra hende.
  • har tre tænder og en på vej.
  • kan gå 8 skridt i træk, uden at holde ved nogen/noget
  • kravler op og ned af alt
  • elsker at gå i dagpleje
  • foretrækker sandkassen udenfor
  • elsker alle bær og edemambønner!
  • kan sig “hej” og vinke

 

Random facts

 

  • Jeg skal seriøst på pepsi max restriktion (igen)
  • Jeg hader når Martin siger “seriøst”
  • Synes det er fedt vi alle er blevet “nordiske” og har en samhørighed med Island, i det her EM. Men hvem elsker ikke en underdog (på nuværende tidspunkt ser det dog ikke for lyst ud mod Frankrig)
  • Jeg har i dag afsluttet den seneste sæson af “Orange is the new black” og sikke en cliffhanger til næste sæson. En man ikke lige havde set komme…
  • Samtidig fik jeg forbrændt 680 kalorier på spinningcyklen, imens jeg så det
  • Vi har bestilt flyttefirma – et fra Hinnerup. 25.000 eksklusiv moms – så er det tid til at pakke
  • Sophias fødselsdag med børnehaven gik fint, de hyggede dem alle