5 ting du (måske) ikke vidste om mig

1. Da jeg var teenager var jeg kendt for altid at sige sandheden. Desværre fortalte jeg også sandheden når jeg ikke blev spurgt. Det skal man ikke umiddelbart gøre. Jeg vil stadig mene at jeg er en meget sandfærdig person. Især når jeg er fuld. Da kan du få alt ud af mig:)

2. Jeg blev i 2008 diagnosticeret med OCD. Jeg kom dengang igennem et terapi forløb og har fået medicin lige siden. I dag kan jeg sagtens leve med OCD´en, men regner også med jeg skal være på medicin resten af livet. Desværre – for det har nogle bivirkninger.

3. Jeg har kun haft én kæreste før Martin.

4. Jeg boede og arbejdede (i Netto) i London i 9 måneder efter handelsskole. Alle forventede jeg kom hjem efter en måned, da jeg var utrolig uselvstændig, men jeg blev der tre måneder længere end planlagt.

5. Jeg røg fast fra jeg var ca. 16-22 år. Nu er jeg festryger, og jeg ELSKER det.

Fastelavn og tilbage i Berlin

Indlægget her, er skrevet i tirsdags.

Lørdag kom vi tilbage til Berlin, og det var dejligt.

Selvom om vi virkelig har nydt hvert et besøg vi har været på, så er det også dejligt at være hjemme igen.
I søndags skulle vi til vores første arrangement i den danske kirke der er hernede. Fastelavn! Det var rigtig hyggeligt, og der var hele fire par som jeg kendte, med til arrangementet. Det var dejligt at få snakket med nogle af de andre igen, og Sophia og Astrid havde en fest med at lege med de andre børn.
Mandag skulle ungerne starte i Kita igen, og det var vi noget spændte på. De sidste gange vi har været i Danmark i længere tid, har Sophia haft meget svært ved at komme tilbage, og været meget ked af det i lang tid. 
Heldigvis var der intet problem med at få afleveret mandag morgen. Måske var det fordi jeg havde lovet at hente dem tidligt, for tirsdag gik ikke helt lige så godt. Sophia klagede hele morgenen over ondt i maven, men så snart der var noget spændende der fangede hendes interesse, var mavepinen væk. Så en fysisk mavepine var det nok ikke. Og da jeg fortalte hende at de skulle holde fastelavn i Kitaen og gjorde hende klar i hendes udklædning, forsvandt mavepinen helt.
Ved afhentning fortalte pædagogerne dog at hun havde grædt lidt i løbet af dagen, men ellers var det gået fint.

Da vi var hjemme var der flere spørgsmål der gik igen, og det kommer der snart et indlæg om. Bl.a. hvordan det går i Kitaen og med Astrids nattesøvn. Stay tuned:)

Pip fra Hinnerup

Det er ved at være lang tid siden jeg har givet lyd fra mig herinde, men der er været fuld program siden jeg var på “ego-ferie”.
Jeg kom hjem søndag, og det var dejligt at se familien igen. Mandag aften kom min veninde og hendes tre børn, som blev til torsdag.
Det var, som altid, skønt at have besøg. Vi lavede ikke så meget – hyggede, var i svømmehallen og trampolinpark og var ellers bare lidt rundt i byen.
Det er hovedsageligt Martins venner der har været hernede, så det var dejligt at det var en af mine veninder denne gang, så vi kunne få vendt hele verdenssituationen (så meget man nu kan, med 5 børn i huset).

                                                    
Waffle Brothers
Prinsesserne Sophia og Melina
De mindste blev placeret på gulvet, så vi andre kunne shoppe:)
Vores gæster tog hjem torsdag morgen, og der tog vi også bilen til Danmark.
Martin havde fri, så vi kunne lige så godt smutte til DK en tur. Min familie så vi i julen og da nogen af dem var på besøg i februar, så denne gang gik turen længere nordpå.
Fra torsdag til mandag var vi i Roslev, hvor vi besøgte Martins familie. Mandag tog vi til Hinnerup, hvor vi er i øjeblikket. Vi får besøgt en masse, og har et stramt program hver dag. Der er både venner, veninder, naboer og børnehave der skal besøges, så vi er fuldt booket. Men det er heldigvis booket med en masse dejlige mennesker, så det er ikke så skidt endda:)
Lørdag tager vi tilbage til Berlin, og søndag skal vi til fastelavn i den danske kirke.


Dette besøg har stået lidt i madens tegn.
I Skive havde Martin lyst til ristet hotdog og cocio. Det finder man altså ikke i Berlin.
Tirsdag tog vi til Aarhus Street Food, som vi havde hørt meget om. Det var vi vildt imponeret over. Det er så gennemført, hyggeligt og coolt. Det kan anbefales til alle der kommer til Aarhus.
I dag skulle det lige gøres endnu mere dansk, så vi fik fastelavnsboller og trøfler – mums.
Så danske specialiteter er vi altså up-to-date med.

Postkort fra Bratislava

Mange af dem der satte spørgsmålstegn ved min lille ferie her, sagde alle: “Jamen hvad vil du lave?” Mit svar var altid, at jeg ikke ville lave en skid.
Nu kan jeg så fortælle hvad jeg rent faktisk har lavet – eller rettere sagt, ikke lavet:)
Fredag har jeg fortalt om i sidste indlæg.
Lørdag sov jeg til kl. 9 (fra kl. 23 aaaaaah det var skønt). Tog min bog med til morgenmad og tog mig igen god tid. Så lige et bad (stadivæk i laaavt tempo) og jeg kom ikke ud af døren før klokken var 12. Det var egentlig bare min plan at jeg ville ud og gå en lang tur, ud og opleve byen. Og jeg gik og jeg gik. Og jeg siger jer, Bratislava er en død by! Der var ingen mennesker eller biler. Jeg troede faktisk butikkerne havde lukket, for det mindede lidt om Berlin om søndagen (hvor alle butikker har lukket), men nej, de var godt nok åbne.
Der var lidt turister i den gamle bydel hvor jeg gik, og lidt flere da jeg nåede op til slottet, men ingenting i forhold til enhver jysk storby (og Bratislava har altså over 400.000 indbyggere). Nå, men fredeligt det var det.
Jeg gik op til slottet, som lå oppe på en kæmpe bakke. Egentlig ikke fordi det var af interesse, nok mere for at have et mål at gå efter. Da jeg nåede derop kiggede drejede jeg rundt engang og tænkte “sådan ser det ud, hvordan kommer jeg ned igen”, og så gik jeg ned.
Så gik jeg i det nærmeste shoppingcenter, spiste en kedelig frokost og overvejede næste træk. Shopping? I biffen og se “Fifty shades” eller hjem og sove? Jeg vat sgu træt efter den lange gåtur, så jeg gik hjem, med intentionen om at tage i biffen om aftenen og hen og shoppe søndag.
Sådan gik det ikke helt. For da jeg kom inden for hotellets rammer, gad jeg ikke ud igen. Så resten af dagen og aftenen blev brugt på at læse og se Netflix (hurra jeg fandt ud af hvordan jeg fik det op på tv’et, så jeg ikke skulle se det på min mobil). Og aftensmaden foregik igen på hotellet.
Så altså, udover en god gåtur, har jeg ikke lavet meget andet end at spise, se Netflix og læse. Og ja, det kunne man have gjort alle steder, men nu gjorde jeg det her.
Bratislava bliver nok ikke lige besøgt igen- her sker simpelthen for lidt. Det skulle dog kun være for at bo på det her hotel.
Det her hotel er nok det bedste jeg har været på. Det er 5 stjernet, men slet ikke på en stor, ekstravagant måde. Her er småt og hyggeligt. Alle taler så pænt til en, og man føler sig virkelig velkommen. De kan hjælpe med alt, lader det til, og de viser en ægte interesse for en. Værelserne er små, men fine, pejsen er tændt i receptionen, biblioteket spiller afdæmpet, rolig musik, og ja, her er skønt. Linket til hotellet er HER. Godt bestilt Martin:)

Jeg har forkælet mig selv med en gang massage, så om lidt kommer der en massør på mit værelse, og så vil jeg sidde på hotellets bibliotek og læse, indtil jeg tager ud i lufthavnen.

Det har været en dejlig tur. Jeg har hygget mig, og jeg tog mig selv i at gå og smile, da jeg var ude og gå i går.
Jeg har ikke savnet min familie, men jeg glæder mig til at se dem igen. De har til gengæld været i Weissenhäuser Strand – et slags Lalandia i Nordtyskland, sammen med Martins bror og hans familie. Det kan jeg godt være lidt misundelig på, men hey, jeg har nydt min alenetid, og jeg kan helt klart anbefale at tage på aleneferie.

Ego-ferie

I mandags havde jeg fødselsdag. Jeg var så heldig, at min mor, hendes mand, min Bedste og min bror havde taget turen til Berlin for at fejre mig.
De var fra søndag til onsdag. Det var rigtig dejligt at have besøg igen.
Vi var rigtig kulturelle og var bl.a ved Charlottenburg slot, i zoo og på naturhistorisk museum, hvor de bl.a udstiller dinosaurer (dinoer er et stort hit hjemme hos os, for tiden). Vi var selvfølgelig lige rundt og se lidt seværdigheder, og ellers hyggede vi bare. Hver aften vat vi helt smadret, og vi gik alle i seng inden kl. 22.

Denne weekend står på ego-ferie for mit vedkommende. Som i måske husker, fik jeg i julegave en ferie helt for mig selv, og det er altså nu den skal holdes.
Pt ligger jeg i mit bedste afslapningstøj på det fineste, mest hyggelige hotel i Bratislava. Jeg ankom hertil kl. 18, og har så været på hotellets restaurant og spise. Helt selv. Med en bog. Og jeg sad der mindst en time. Fik både hovedret, dessert og vin. Tog mig gooooood tid. Fik ihvertfald læst ca. 50 sider i bogen.
Og jo, jeg blev da både spurgt i receptionen og i restauranten om der kom flere end mig, men nix, kun  mig.

Nu vil jeg spise mozartkuglet, drikke cola zero og se Netflix.

God weekend

Søskende

Hvis det stod til mig eget personlige ego, havde jeg kun fået et barn. Jeg ville dog gerne give Sophia en bror eller søster i sin tid. En der altid var der, på godt og ondt. En hun kunne brokke sig til, når forældrene var helt umulige. En hun kunne støtte sig til, når vi er gamle og grå og har brug for hjælp. Og en ting er sikkert – det er fantastisk at se dem sammen.
Selvom de kan skændes, som kun søskende kan, så er deres søskende kærlighed også bare SÅ tydelig.
Fx når Astrid hviner over noget, bare fordi Sophia også gør det. Eller når Sophia skælder mig ud, hvis jeg skælder Astrid ud, og giver hende det tilbage, som jeg tog fra Astrid.

Bare lige lidt kærlighed herfra og med ønsket om en god weekend til Jer alle.

Forældreskab

“Ej Martin, vi skal altså også være bedre til at lade børnene lege alene, så de ikke skal underholdes hele tiden”

“Ej Martin, vi skal altså også være bedre til at stimulere Sophia kreativt”
Kender i det? Den der nagende samvittighed over alle forældreskabets aspekter.
Det er sgu også svært. Vi bliver bombarderet med såkaldte “eksperter” der udtaler sig i øst og vest, og helst modsigende.
  • Vi skal lege med vores børn, men de skal også lære at lege selv. 
  • Når man leger med dem, skal vi huske at stimulere dem både socialt, motorisk, intellektuelt og kreativt.
  • De skal have frisk luft, men også den tilpasse mængde hvile.
  • Vi skal sørge for at de bliver selvstændige, men ikke for selvstændige.
  • De skal lære at hjælpe til derhjemme, men vi skal også lade dem være børn.
  • Vi skal hjælpe dem, men for Guds skyld ikke for meget, så de bliver “curlingbørn”.
  • De skal have omsorg og kærlighed, men ikke omklamres.
  • De skal ikke forkæles, men en ting i ny og næ skal der også være plads til.
  • Jeg vil ikke engang begynde at skrive noget om sukkerpolitik, med risiko for at få speltmødre og dem i den modsatte grøft på nakken.
  • Man skal ikke lade dem få deres vilje, men man må heller ikke skælde ud.
  • De skal ikke græde sig i søvn, men lidt gråd er okay.
Tja, jeg kan blive ved. Og når det ikke er eksperterne man prøver at følge, er det ens egne forventninger man forsøger at leve op til. De skal se pænt ud i tøjet, være lige så god til håndbold som Alberte fra 7.A, kunne alfabetet inden de begynder i skole, smide bleen inden de er 3 år, få flest likes på instagram, gå til tre forskellige ting om ugen, og være den med flest veninder.
Selvom vi vil vores børn det bedste, skal vi måske lige huske at trække vejret engang i mellem, og lade være med at tænke for meget. Ens selvtillid kan da virkelig få et knæk, hvis man skal leve op til alles forventninger.
Jeg synes det er virkelig svært at være forældre når jeg tænker på alle disse ting, i stedet for bare at være der med mine børn. Hvis man ikke gør det rigtigt, er der jo garanti for at ens barn bliver skingrende skør. Hvad gjorde vores forældre egentlig, tænkte de samme tanker, eller er det først kommet i denne oplysningens tid?
En ting er sikkert, vi gør alle det bedste vi kan, og så kan vi heller ikke gøre mere!
Hvad tænker I?

En atypisk dag i et hausfrauliv

Mange spørger til om jeg kan få tiden til at gå, så jeg tænkte det var på tide at fortælle hvad jeg rent faktisk laver.
Jeg vil tage dagen i dag som eksempel, på trods af at den har været atypisk, da Martin havde fri.
Astrid vågnede allerede kl. 5, men faldt hurtigt i søvn igen. Det kunne jeg selvfølgelig ikke, så jeg lå vågen indtil Sophia vågnede ved kl. 6.30.
Vi har god tid om morgenen, da børnene først skal være i KiTa kl. 9. Indtil vi skal afsted tøffer vi bare lidt rundt og morgenhygger, får morgenmad og børnene får lov til at se ipad, hvis de gør hvad der bliver sagt, og tager deres tøj på uden (alt for meget) brok.
Martin afleverede pigerne i dag, og imens tog jeg i fitness. For tiden bruger jeg meget tid i fitness, skal gerne afsted hver anden dag. I dag var jeg der i to timer, så hjem i bad og så tog Martin og jeg hen på en nyopdaget, hip café hvor vi fik vores frokost. Inden vi var hjemme igen, var klokken blevet 13.30. Jeg fik så en lille lur, inden jeg hentede børnene  KiTa.
Vi var så hjemme ca. 15.30 hvor Martin og Sophia bagte boller mens Astrid og jeg legede.
Herefter lavede Martin aftensmad, ungerne fik ’skærmtid’ og jeg lagde vasketøj sammen.
Efter aftensmaden tog Martin ud og drak øl med nogle kollegaer. Imens havde jeg kampen med børnene! De er for det meste gode til at falde i søvn, men i dag faldt de i søvn kl. 22.15!

Jeg synes tiden går stærk. Når man bruger hele formiddagen i fitness eller med praktiske opgaver, er dagen jo nærmest gået. En dag om ugen har jeg børnene hjemme, og et par gange om ugen henter jeg Sophia kl. 12.30 i KiTaen. Vores morgener og eftermiddage er som regel helliget børnene, og det er jo mega privilligeret.

Youghurt, granola og frugt – min nye yndlingsfrokost
Ristet brød med tomat og mozzarella
I dag trænede jeg ben, og var helt færdig bagefter
Afsted i Kita
Det er jo utroligt hvor fanden den anden sok forsvinder hen #1worldproblem

 

 

Tak og en masse andet

Hold da op så meget respons jeg fik på sidste indlæg. Folk fra nær og fjern er kommet med gode råd, og vi er taknemmelige for hver og en.
Det vi har gjort siden sidst, er at snakke med pædagogerne i børnehaven. Fortælle dem hvordan det står til derhjemme, og spørge om de kan sætte lidt ekstra tid af til Sophia, især omkring afleveringen om morgenen. Det virkede de meget forstående overfor. Derudover henter jeg Sophia allerede efter spisetid de fleste dage i en periode. Pædagogerne synes dog ikke det skal være hele tiden, da hun misser det sociale med de andre. Det er bare ofte omkring middagstid og den efterfølgende sovetid, hvor hun bliver ked af det.
Derudover vil vi prøve med lidt mere struktur herhjemme. Sophia er helt klart bagud med de kreative ting – fx har hendes måde at tegne på ikke ændret sig det sidste halve år, men til gengæld har hun lært tysk, så det er klart hendes udvikling har været der. Med strukturen skulle vi gerne give mere faste og trygge rammer, og skabe de rammer som kan hjælpe hendes udvikling.
Til sidst er vi blevet anbefalet at se tegnefilmen inderst inde med hende, hvilket vi også vil gøre en dag.
Jeg har fået lov til at kontakte Sophias kontaktpædagog fra børnehaven i Hinnerup, og jeg har skrevet til to andre Kitaer om de har en plads til hende.
Nu ser vi lige tiden an inden vi gør yderligere, men jeg synes allerede det går fremad. Det hjælper selvfølgelig også på det, at vi havde gæster fra søndag til onsdag, så havde hun ligesom ikke “tid” til at fokusere på det hun var bange for.

Siden sidst, har jeg ellers været en tur i Paris og se håndbold. Det var skønt at være afsted. Kampen var lidt kedelig, men det var festen inden og efter ikke. Selvom jeg var klar til at gå hjem i seng da kampen var færdig, måtte jeg lige hive mig lidt op – jeg var sgu ikke taget til Paris for at sove! Så vi fortsatte festen!
Jeg kom hjem lørdag, og søndag fik vi gæster fra DK. Et vennepar med deres tre børn, så der var gang i den. Det var rigtig hyggeligt. Vi var egentlig delt meget op, da børnene (og forældrene) havde forskellige behov, men det gik så fint. De har tvillinger på knap 9 mdr, så moren fik både karbad og shoppingtur – det havde hun vist brug for:)

I går skulle Martin og jeg til koncert med Green Day. Jeg har været småsløj siden sidste torsdag, og var virkelig ikke i humør til en rockkoncert. Men HOLD NU KÆFT hvor var det godt. De fyrede en fest i over to timer, og forstod virkelig at få publikum med. De havde tre tilskuere oppe på scenen, hvor to af dem sang og den sidste spillede guitar. De to der sang, stagedivede ned fra scenen og ham der spillede guitar, måtte få guitaren med hjem.
Selvom jeg kun kunne synge med på max 7 sange, var det virkelig fedt. De kan sgu stadig selvom de har været i gang i maaaange år.

Gooooooooooooo Danmark (og ja, sådan gik vi rundt i Paris)
Sådan ser man ud efter kampen. Som man ikke var inde og se. Fordi man blev afvist i døren. Fordi man var for fuld. Altså ham, ikke mig.
Man skal altid være på den sikre side
“Jeg er for kendt til det her sted”

 

Hjælp!

For to måneder siden skrev jeg et lignende indlæg – nemlig at Sophia ikke trives. Så begyndte det faktisk at gå bedre, og alle de tegn der var på mistrivsel forsvandt.
Nu har der så været ferie, og så begynder vi forfra. Sophia vil ikke i børnehave. Hun græder derhenne, hun vil ikke have jeg går – i dag ville hun ikke tage sit overtøj af, da hun ville med hjem igen, og derhjemme er hun bange. Bange for spøgelser og indbrudstyve. Uden pis, så har hun her i weekenden ikke veget fra min side mere end en gang, og det var da hun var i badekar og jeg skulle hente deres håndklæder på det andet badeværelse. Hun vil ikke gå på toilettet alene, lege alene eller noget. Hun vil ikke engang sidde på sin plads ved spisebordet og spise sin mad, hun vil sidde ved mig eller lige ved siden af. Og vi følger hende på toilet, og lade hende være tæt på, for hun skal ikke gå og være bange.
Det er så synd for hende, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Bitte kom med forslag til hvad vi gør med Kitaen (og nej vi kommer ikke hjem).