Anbefaling: Tropical Island

ADVARSEL: Dette sted giver trætte børn!

Tager man bilen og kører en times tid fra Berlin, når du til troperne. Eller troper og troper, man når ihvertfald til et sted hvor der er 30 grader varmt året rundt, hvor man kan bade, lege i sand, rutsje på kæmpe vandrutsjebaner, spise og overnatte. Nemlig Tropical Island. Og der var vi i går.

Børnene har efterårsferie i denne uge, så Martin tog fri i går, og så kørte vi til Tropical Island. Stedet er lavet i en gammel hangar der engang husede fly, og stedet er enormt. Det er som at komme til et hotelresort i syden, bare indenfor. Man skal ikke bekymre sig om solcreme, myg og solskoldninger, og man kan gå i badetøj dagen lang og slænge sig i strandstolene (hvis man da kan få en ledig en, for vi fandt ikke en eneste).

Udover de forskellige badebassiner (både indendørs og udendørs), var der et legeland, flere restauranter og butikker, overnatningsmuligheder i alt fra telte til små hotelværelser.

Vi var der en ganske normal onsdag, men hold op der var mange mennesker. Kan slet ikke forestille mig hvor mange der er i weekenderne og i ferierne. Men stedet er stort, så det går nok, og vi ventede ikke i kø nogen steder, bortset fra ved vandrutsjebanerne, hvor der var lang kø (Sophia og Martin stod i kø i 15 min til en af dem).

Det var altså en rigtig god oplevelse, og der skal vi helt klart til igen. Dog er det lidt pebret at komme ind – børn under 6 år er heldigvis gratis, men ellers kostede det 42 EUR pr. voksen, plus det mad man køber derinde. Det løber hurtigt op i 1000 kr, så det bliver ikke lige en ugentlig ting vi gør:)

Stedet kan anbefales til folk i alle aldre, dog ikke for gangbesværede.

Berlin Marathon og Berliner Schnauze

Hvis der er en ting vi danskere i Berlin altid kommer til at tale om når vi mødes, så er det ‘Berliner Schnauze’. Berlinerens direkte måde at være på. Jeg tænker deres talemåde må være direkte modsat af vores ‘Har du ikke noget pænt at sige, så lad være’. For de siger det altid når de har noget negativt at side. Også selvom det er til en vildt fremmed.

Et tydeligt eksempel oplevede vi i søndags, da vi var ude og se Berlin Marathon. Vi stod ved siden af en højtaler, og en dame to meter fra mig, gestikulerede til mig, at det ikke var godt med Astrid ved siden af højttaleren. Jeg ignorerede hende, men tror du ikke hun kom hen til mig og belærte mig om hvor skadeligt det var for et barn at være lige ved siden af højttaleren, osv. Jeg hørte ærlig talt ikke hvad hun sagde, for jeg blev simpelthen så irriteret på hende, og jer der kender mig godt, ved at jeg ikke gider finde mig i sådan noget. Jeg sagde så vredt på engelsk (mit tyske er ikke godt nok til at håndtere ophidsede situationer), at hun skulle passe sig selv. Men altså et typisk eksempel på Berliner Schnauze…

 

Udover den episode, var det igen virkelig hyggelig at være til Marathon. Desværre regnede det en smule, så der var ikke lige så mange ude at se det, og vi var der heller ikke så længe. Jeg synes jo det er sjovt at stå at heppe, og stå og vifte med Dannebrog. Hver gang der kom danskere løbende forbi, råbte jeg ‘Kom så Danmark’, ‘Godt løbet’, osv. Folk blev så glade og jeg er sikker på at det lige har givet dem lidt ekstra energi😊

 

Mit barn er blevet tysker!

I øjeblikket er hele familien i Danmark. Martin er i København i weekenden, sammen med ‘drengene’. Ungerne og jeg er i Sønderjylland for at slappe af. Astrid er dog helt umulig hver aften, så jeg synes nu det er lidt hårdt.

På det sidste har jeg lavet en liste over nogle af Sophias udtalelser, hvor hun blander dansk og tysk. Jeg synes selv det er sjovt at høre som hun byttet om på ordstillingen og smider tysk ord ind hist og her. Her er nogle eksempler:

  • Så er jeg dran
  • Hör op med det
  • Det er så langweilig
  • Den er jo helt voll
  • Mor jeg har en überraschung für dich
  • Jeg schaukler bare
  • Doch den kan
  • Så ville vi vermist toget
  • Jeg har jo ikke nogen Teller

Op- og nedture

Som jeg har fortalt, skulle jeg til at skifte medicin for OCD. Det gjorde at jeg reagerede på skiftet  – ondt i maven, kvalme, opkast og meget lidt overskud. Det varede heldigvis kun tre dage, så var jeg ovenpå igen, og nu går det fint med medicinen (og ja, har også taget en graviditetstest, som heldivis var negativ. Shit bare ved tanken om barn nummer tre, var jeg ved at dø).

Derudover, har jeg fået lov til, at bruge nogle penge på opstart af en (rigtig) webshop. Den skal forhandle nordiske interiør produkter til børneværelset, med salg til det tyske markede. Det er en mega spændende process. Jeg har fundet flere små, ukendte, skandinaviske mærker, som jeg gerne vil sælge. Jeg er igang med selve webshoppen, og det er sjovt at lege med. MEN for helvede hvor jeg river mig i håret over det her med at opstarte et firma. For det er jo på TYSK (hvem skulle have troet det;)). Så man skal registrere sit firma på nettet, og jeg fatter ikke hvad der står. Dertil kommer alle tanker om skat, moms og alt sådan noget jeg ikke aner noget om. Jeg vil jo bare sælge og lave markedsføring… Iiih altså. Martin må hjælpe mig… Jeg har lavet et lille logo til min business, men vil meget gerne have andre bud – så er du lidt kreativ, så må du meget gerne komme med et bedre bud end mit…

I aften skal Sophia prøve at være til danseundervisning. Det er sammen med to andre piger hun kender lidt, som også taler dansk. Jeg er lidt spændt på om hun kan holde koncentrationen, og høre efter hvad læreren siger. På lørdag skal hun starte på sit nye svømmehold vi har lavet, så hun bliver rigtig udfordret på det sociale for tiden.

Vi er forresten afsluttet hos neurologen. Han mente ikke der var noget at komme efter neurologisk, men tænkte hun kunne have gavn af psykomotorisk træning. Så når han har skrevet sin redegørelse om Sophia og sendt den til hendes læge, skal vi forbi lægen igen, og snakke om det videre forløb.

Men hey – vi har det godt, og om halvanden uge tager pigerne og jeg nogle dage til sønderjylland, mens faren boltrer sig i det Københavnske natteliv.

Lidt om alt

Jeg er godt nok blevet dårlig til at få nogle indlæg ud. Grunden dertil er at jeg ikke har tiden, energien og overskuddet.

Det går godt. Vi har det godt. Men der sker også mange ting.

Hverdagen er startet igen efter ferien. De er nu kun få store børn i Kitaen, og jeg synes allerede det har hjulpet på Sophias sociale samvær. Hun leger ihvertfald ofte med nogle af de andre når jeg kommer, hvilket hun nærmest aldrig har gjort før, når jeg kom derhen.

Astrid er for tiden meget morsyg, og har været meget ked af det når hun skulle afleveres i Kitaen – noget der slet ikke ligner hende. Derudover skal hun hele tiden være opppe ved mig. Martin dur slet ikke. Og da slet ikke til at putte hende. Det er KUN mig der kan det, og det er sgu irriterende. Hun siger flere og flere ord, men det er stadigt ikke meget. Slet ikke for en 2 årig. Men det bekymrer os ikke, det skal nok komme.

En af de playdates vi havde i ferien, har gjort at Sophia har fået en ny veninde – Sofia. Vi var på besøg hos dem i ferien, mødtes i en park med dem sidste weekend, og i morgen er vi inviteret til frokost hos dem. Sophia og Sofia leger rigtig godt sammen, og Sofia taler dansk, da hendes far er dansker.

Både Sophia og jeg render til læge hele tiden. Eller, mest mig. Sophia skal jo udredes, og har været til neurolog, og skal derhen igen i næste uge. Jeg vil gerne min overvægt til livs, så jeg er ved læge og blive vejet, og er derudover startet ved psykolog og skal skifte min medicin for OCD hos en psykiater. Alle der har gået til psykolog kan sikkert skrive under på, at sådan et forløb ved en psykolog kan tærre meget på en. Og når Astrid nu også plejer at vågne flere gange om natten, så er jeg simpelthen så træt for tiden.

Som det sidste, vil jeg fortælle at vi er ved at starte vores eget svømmehold til Sophia. Der er selvfølgelig masser af svømmehold, men de fleste er bookede, eller også er de mega dyre (30 euro pr. gang). Så min veninde Gitte og jeg, har fundet en fantastisk dansk svømmelærer, som skal undervise Sophia, Gittes to drenge og forhåbentlig 2 mere (som vi lige skal finde). Det glæder Sophia sig til. På ferie øvede hun sig fx på at lave hovedspring, men det blev altså kun til maveplaskere. Og så skulle hun også gerne blive mere sikker i at svømme uden armvinger.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig god weekend, og husk lige at like min lille sidegeschäft på facebook lige HER.

Kender du det – charterudgaven

  • Hvordan ens fordomme igen og igen bliver bekræftet. Hvad sker der for at tyskere, her i 2017, fortsat har bundesligahår? Disse to billeder illustrere en stor del af den tyske charterturist.

  • Med at man har alle intentioner om at dyrke masser af motion på sin ferie. Det gjorde jeg da også. De to første dage…
  • Med at man absolut vil trave flere kilometer op ad et bjerg (måske bare en bakke) for at se et fyrtårn. Når man så er kommet op, tænker man Nå! Taget et billede og slæbe de trætte børn ned igen.
  • Man føler sig total brun så snart man kan ane skyggen af en tanline, men så snart man sammenligner arme med de andre, er man stadig en blegfed dansker.
  • Når ens barn sidder helt stille i poolen og man ikke må gå hen til hende. Man spørger om hun er ved at tisse i vandet og svaret er ‘Naaaaaaaaj’
  • Når man tænker man godt lige kan få en lille feriesmøg, og ender med at ryge tre pakker på en uge (plus det løse)
  • At man bliver overrasket over sine forbløffende gode spansk kundskaber ‘Uno sangria por favor’
  • At man i løbet at natten er oppe og tænde og slukke aircon flere gange, og bare har lyst til at råbe ‘What do you want from me’
  • Man tjekket barnets badeble i poolen, og der lige løber lidt lort ud i vandet, hvorefter man skynder sig op ‘Kom Astrid, vi skal væk herfra’
  • Med at ens ‘tan’ forsvinder så snart man træder ind i flyet på vej hjem, og man vender hjem, lige så bleg som da man tog afsted. ‘Jamen har i ikke været på ferie?’ ‘Grrrrr’Og ja, vi er lige vendt hjem fra en uge på Mallorca.

Fremgang

Et par dage efter sidste blogindlæg, var Sophia til fem års undersøgelse hos lægen. Det var en større test hun skulle igennem, men hun klarede alt til UG, og forstod og talte tysk næsten perfekt. Jeg fik så fortalt lægen om de bekymringer vi, Kitaen og den danske børnehave havde haft, og fortalte om mine observationer. Han foreslog at vi tog hende til en neurolog, for at udelukke at der skulle være noget galt med hovedet, men også fordi alle andre instanser du kan blive udredt hos, havde mega lang ventetid. Efter svar fra neurologen og med et brev fra Kitaen, ville han gerne se os igen. Jeg var så glad for at vi blev taget alvorlige, og at der blev sat gang i noget.

Men. Derefter, skete der noget. For det første sørgede jeg for at vi havde 4 legeaftaler i den uge. Både med nogen vi kendte i forvejen og nogen vi ikke kendte. Børn der talte dansk eller tysk. Det gik SÅ godt. Sophia var så god i sammenspillet med de andre børn, og de hyggede dem rigtig meget.

Samtidig har hun kunnet fortælle om sin ferie, hvilket heller ikke er “normalt” for hende. Hun plejer som regel ikke at kunne huske hvad hun sidst fik at spise, så at hun kunne fortælle hvad vi havde lavet i ferien, er virkelig fremgang. Tja, det er faktisk sådan at jeg lige nu, ikke tror der er noget i vejen med hende (som jeg har troet i lang tid), og det er fedt.

Jeg har været hjemme med børnene den sidste halvanden uge, og vi har bare hygget så meget. Været på legepladsen, været på playdates og slappet af og kedet os.

Inden for de sidste par dage er sommeren endelig kommet til Berlin. Snart bliver det dog endnu varmere for os, da vi på fredag tager til Mallorca med Martins familie, og her melder de 38 grader. Jeg sveder bare ved tanken.

Når vi kommer hjem fra ferien, starter hverdagen op igen, og jeg glæder mig til at få noget tid for mig selv. Jeg har en masse arbejde, træning, rengøring og afslapning, som jeg skal have fulgt op på:)

Post ferieblues

Jeg har oplevet det mange gange før, men faktisk ikke inden for de sidste par år. Nok fordi jeg er godt tilfreds med mit liv. Jeg taler om post ferieblues. Den følelse man får, når man kommer tilbage fra ferie og føler sig lidt smådeprimeret. Begynder at tænke over sit liv, og egentlig ikke er helt glad indeni.

Den følelse har jeg haft, efter vi er kommet hjem fra 11 dages ferie i Danmark. Måske skyldes det trætheden, for hvor herrer bevares hvor var jeg træt. Måske skyldes det hjemve. Eller måske skyldes det endnu engang bekymringer om Sophia.

Jeg starter lige fra starten.

Vi startede med 7 dage i sommerhus på Fyn med min familie. Alle var glade, og det var en dejlig tur. En af dagene tog vi til Hinnerup i vores hus, hvor vi fik besøg af naboerne, og nogle venner fra Aarhus. Det var også mega hyggeligt, og vi var helt nostalgiske ved at være tilbage. Jeg havde helt glemt hvor stille og idyllisk der var i vores have. Sophia sagde efterfølgende “Hvorfor skal vi tilbage til Berlin, jeg kender ikke nogen i Berlin. Jeg vil bo i Hinnerup. Så kan onkel Niller (ham der lejer vores hus) sove i telt i haven”. Der startede jeg med at få lidt ondt i maven.

Efterfølgende var vores planer om at være i Kolding nogle dage gået i vasken, så vi tog på camping ved Skive. Det var skønt, og ungerne kunne løbe frit omkring. Vi fik store is hverdag, badede i deres vandland, fangede krabber, legede med en masse hunde og var på legepladsen. Martins bror og svigerinde camperede lige overfor os, så der blev rigtig hygget.

Turen hjem, i onsdags, var lang. Vi var alle trætte. Børnene kom hele ferien i seng mellem 21-23 og Astrid havde været umulig alle nætter, med skrig og skrål.

I går skulle vi til sommerfest i Kitaen. Med det samme kunne jeg bare se, at Sophia slet ikke var en del af gruppen derhenne, og det gjorde mig ked af det. Kitalederen havde heller ikke fået skrevet det brev som hun havde lovet, som skal gives til lægen på mandag, når Sophia skal til 5 års undersøgelse. Et brev hvori hun beskriver hvad de har observeret ved Sophia, da de også mener det er en god idé hun bliver udredt. Men nej, det havde hun ikke lige fået skrevet. Nå! Tak for lort! Og med mit begrænsede tysk, følte jeg ikke lige for at tale mere med hende om det. Så må vi håbe at lægen vil nøjes med mit ord på mandag…

Så alle disse faktorer gjorde altså, at jeg i går mest havde lyst til at sidde og græde lidt. Men jeg gjorde det ikke. I stedet tog jeg tyren ved hornene, og efterspurgte på en Expatgruppe på facebook, om der var nogen børn der ville lege med en pige på 5 år, som talte tysk og dansk. Tre legeaftaler er nu i stand, hvoraf to af børnene taler dansk (selvom de ikke er danskere).

Derudover har jeg fået en HEL nats søvn. Martin sov ved børnene i nat, så jeg har sovet fra 23-7. Uafbrudt. Det var tiltrængt. Så humøret er bedre i dag.

Nu tror jeg vi går på legepladsen og hygger os.

Billeder fra ferien kan i se på instagram på @hausfrauiberlin

 

 

Siden sidst VII

  • Har jeg unliket Rasmus Seebach på Facebook. Hvornår fanden har jeg nogensinde liket ham?!
  • Har vi været til Sankt Hans i den danske kirke. 
  • Har Martin taget imod en udfordring fra en kammerat, og skal nu løbe halvmarathon til august.
  • Har pigerne fået nye senge, og har siden sovet i dem hele natten (7-9-13).
  • Det betyder dog også at jeg nu er oppe flere gange i løbet af natten, så jeg er dødtræt hele tiden.
  • Har jeg fundet ud af at pigerne ikke er ordentlig vaccineret efter det tyske vaccinationsprogram. Derfor skal de begge vaccineres på fredag. På Astrids fødselsdag. Dagen inden vi skal i sommerhus. Please ikke få feber…
  • Har vi været til afskedsfest ved er hold danskere, der flytter tilbage til DK. De fleste af dem jeg kender hernede, flytter desværre fra Berlin inden for kort tid.
  • Har vi haft det værste regnvejr i Berlin i mange år. På to dage blev vores rengøringsspand på altanen fyldt, og der er stadig vand i kælderrummet.
  • Har jeg fået set SKAM, A Handmaid’s tale og OITNB færdig. Hvad skal jeg nu se?
  • Har jeg, som jeg tidligere har fortalt om, været ude og ‘pamper’ en nybagt mor. Hun var kineser. Vi var meget forskellige. Efter jeg var der første gang, aflyste hun de efterfølgende gange. Hmm…
  • Har jeg arbejdet og arbejdet med min lille Facebookshop. Husk at like, kommentere og dele opslag på Hausfrau shop. Så er du en skat😘

Iværksætteri

I sidste blogpost, skrev lovede jeg at jeg ville skrive dagen efter, og fortælle om vores ferie nummer to. Det fik jeg ikke gjort. Undskyld. Men som nogen måske har bemærket på facebook, så har jeg gang i noget nyt.

Jeg er efterhånden ved at være lidt træt af, ikke at have noget at gå op i, og jeg har tænkt mange tanker om, hvad jeg skulle give mig til. Det med at søge et “rigtig” job har selvfølgelig været på tale. Men den frihed og fleksibilitet vi har, vil vi bare ikke gerne give slip på. Og det vil man skulle ved et “normalt” job.

Min drøm har altid været at være selvstændig. På den ene eller anden måde. Hvis vi var blevet i Hinnerup, havde jeg planer om at starte noget der, men nu er vi altså i Berlin, og forleden fik jeg en idé!

Min veninde var på besøg, og hun købte en masse cremer og hårprodukter med hjem, fordi det bare er billigere hernede. Så tænkte jeg, om man ikke blot kunne lave en tysk webshop med disse produkter, og sælge det til Danmark. Så det er det jeg er startet med.

Jeg aner jo virkelig ikke noget som helst om at starte en webshop. Jeg aner ikke engang hvor jeg får produkterne fra. Aner heller ikke noget om lovgivningen, for den er jo på tysk. Men inden jeg begynder på alt det “svære” vil jeg teste om der overhovedet er et markede for det. Derfor har jeg lavet en lille webshop på facebook Hausfrau shop. Jeg starter altså ikke med noget lager, men går fysisk ud og køber varerne i butikken, når der kommer en ordre ind. Priserne er en smule højere end i butikkerne, da der også skal være til emballage og fragt.

Det tager virkelig meget af min tid dette projekt, men jeg synes det er vildt spændende. Hvis du nu sidder og kender nogen der har erfaring med en webshop, eller på nogen måder kan hjælpe mig, så sig endelig til. Du får også en stor virtuel krammer, hvis du liker min shop, og et endnu større kram, hvis du også deler den.

Tag et kig rundt i shoppen og se om det er noget for dig. Har du en favorit parfume, mascara, øjnskygge, osv. som ikke er at finde der, så giv besked, så finder jeg gerne ud af om den er billigere hernede:)