Vores arbejdssituation

Da vi flyttede til Berlin var det fordi Martin havde fået job hos et tradingfirma hernede.

Desværre viste det sig ikke at være noget for Martin, og han sagde faktisk op allerede efter 5 måneder – i januar 2017.

Siden er der sket meget. Martin har siden 2017 været direktør i en firma han har stiftet med nogle tyskere, og som har en tysk investor.

Pludselig havde vi et helt andet udgangspunkt end da vi flyttede derned. Det var menigen Martin skulle arbejde færre timer, uden ansvar, men stadig tjene rigtig gode penge. Nu har han pludselig alt ansvaret, men er gået betydeligt ned i løn – som man normalt gør ved en start-up. Plus han arbejder mange timer. MEN det er det han har drømt om, så selvfølgelig støtter vi ham i det, selvom det har været hårdt i perioder.

Nu er vi kommet dertil at jeg faktisk accepterer at han arbejder meget, og ikke altid kommer hjem til aftensmad, og han er blevet bedre til også at tænke på at se børnene og mig. Og så er det jo den fordel ved at være direktør, at man selv bestemme sine arbejdstimer, så han ikke skal bede om fri når vi skal til DK osv.

Min arbejdssituation er sådan set den samme. Jeg har stadig min webshop, som kører stille og rolig.

Jeg har ikke brugt meget energi på den i flere måneder, men nu har jeg simpelthen fået en gratis kontorplads ved et dansk callcenter her i Berlin.  Så der skal jeg til at sidde 2-3 dage om ugen og arbejde med webshoppen. Både så jeg kan fokuserer og ikke bliver afledt af vasketøj eller en Netflix-serie, men også fordi jeg virkelig trænger til at komme ud blandt andre mennesker. Nu har jeg ikke arbejdet i tre år, og jeg trænger snart til noget luftforandring. Jeg vil egentlig gerne have et job, men min selvtillid ift at gå ud og søge et tysk job, er bare ikke god nok. Plus vi virkelig nyder den her frihed og fleksibilitet vi har.

Nu må vi se, jeg kigger lidt efter stillinger engang i mellem, men jeg ved ikke hvad der kommer til at ske.

Til gengæld kunne jeg godt bruge nogen flere kunder i butikken:) Så hvis du står og mangler noget til en barselsgave, dåbsgave eller til dine egne børn, så tag et kig på sastrid.de og skriv endelig til mig, så jeg kan give dig en god rabat:)

Klokken slår, tiden går

Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har tid til at skrive blogindlæg – jeg tænker bare aldrig på det.

Sidst vi var hjemme blev jeg spurgt om jeg ikke snart skrev på bloggen igen, så det kunne jeg jo passende gøre nu.

Det er tre måneder siden jeg skrev sidst, og jeg synes der sker så meget.

En af de væsenligste ting må være, at vi har solgt huset. Eller, der er ihvertfald skrevet under på en salgsaftale, så medmindre køber fortryder indenfor 14 dage, er huset solgt.

Det gik hurtigt og smertefrit må man sige. Huset kom som skuffesag hos EDC 1. marts til 2.550.000. Til sidst var der to der bød på huset og det blev solgt til 2.500.000 hvilket vi er rigtig godt tilfredse med.

Efter Martin har skiftet job (mere om det i næste blogpost), er han gået meget ned i løn. Og med det afdrag vi betalte af på huset, kneb det med finanserne. Vi betaler trods alt også 15.ooo kr i husleje hernede. Og da vi ikke aner hvornår vi flytter fra Berlin og hvor vi så flytter til, så vi ingen grund til at beholde huset længere.

Martin havde større betænkeligheder ved det end jeg havde, da han godt kunne lide tanken om at eje noget. Jeg har egentlig i lang tid ønsket vi skulle sælge huset, men der skulle lige lidt overtalelse til hos Martin.

Når vi nu er ved det materielle, så har vi bestilt en ny bil. Man bør næsten prøve at have en lidt dyre bil når man bor i Tyskland, og da Martin kan trække udgiften fra gennem hans arbejde, har vi altså bestilt en Volvo XC60 til leasing. Vi får den desværre først i juni. Så må vi se om vi kan få solgt Kiaen. Jeg kan godt afslører at der ikke kører mange Kiaer rundt i Berlin, så vi må se hvad vi kan få for den.

Min første afhængighed

Jeg lærte engang i en psykologitime på handelsskolen, at alle har potentiale for at blive psykopat. Nogen bliver det bare lettere end andre.

Sådan er det også med afhængigheder lærte jeg i går hos min psykolog.

Jeg har længe vidst at jeg er sukkerafhængig. Jeg SKAL have sukker.

I går fandt jeg også ud af at jeg er afhængig af min mobil. Nogen af jer tænker nok at det ikke komme som en overraskelse, men det gjorde det for mig.

Vi slynger om os med fraser om at vi er stressede for tiden, føler sig lidt deprimeret eller er total afhængig af det her tyggegummi. Ordene er blevet allemandseje. Men denne afhængighed til min mobil er altså ikke bare en af de fraser man slynger ud, fandt jeg ud af  ved min psykolog i går.

Når jeg er i fitness ser jeg på min mobil.
Når jeg er i badekar ser jeg på min mobil.
Når jeg laver mad ser jeg på min mobil.
Når jeg tager offentlig transport ser jeg på min mobil.
Når jeg putter børn ser jeg på min mobil.
Når jeg spiser ser jeg på min mobil.

Psykologen forklarede at en afhængighed defineres af, at man foretrækker sin afhængighed frem for alt andet. Og jeg kan helt ærlig ikke rigtig komme i tanke om noget jeg hellere vil, end at ligge og se serier på min mobil!
Siden sidst i november har jeg set (næsten) alle afsnit af Greys hvide verden på viaplay. Sammenlagt er det ca 234 timer! Og det er jo altså ikke det eneste jeg har lavet på min mobil.

Jeg får ikke gjort rent eller gået ture eller blogget, fordi jeg hellere vil bruge min tid på sofaen med min mobil.

Det er faktisk ret skræmmende. Og overraskende at jeg tager mig tid til dette indlæg, for jeg mangler altså lige et par afsnit endnu.

Så jeg skal have lagt en plan. En plan for hvordan jeg trapper ned for mit mobilforbrug. Alle ens (mine) informationer er på telefonen. De sociale medier bruger jeg i forbindelse med min webshop, og man skal selvfølgelig også være til at få fat i.

Så det jeg overvejer at gøre er, at undersøge hvad en good old normal mobiltelefon koster – ingen smartphone. Købe et vækkeur og købe en kalender. Med de tre ting kan jeg klare mig langt hen ad vejen. Jeg skal dog stadig have adgang til instagram og facebook på en måde – facebook kan gøres via computeren, og måske jeg må få min instagram på Martins mobil… Har i andre forslag?

Alt dette træder selvfølgelig først i kraft, når jeg har fået set de sidste afsnit af Greys…

Læs mere om mobilafhængighed her.

Jeg er her endnu…

Beklager den larmende stilhed herfra.

Der har været nok at se til, så bloggen har haft sidste prioritet. Nu har jeg dog lidt tid, siddende hos mine svigerforældre, efter den årlige fætter/kusinejulefrokost som vi fløj hjem til i fredags.

Jeg har haft rigtig travl med min lille sidegeschæft – webshoppen https://sastrid.de/ – Det har været rigtig sjovt, spændende og udfordrende at få en shoppen op at stå. Fra jeg fik ideen sidst i august, til den åbnede 1. november havde jeg mega travlt, med alt muligt praktisk. Pludselig var jeg ikke bare selvstændig, jeg var også direktør, sekretær, indkøber, regnskabsassistent, multimediedesigner, socialmedia manager og meget, meget mere.

Mange spørger hvordan det så går med shoppen, og dertil er svaret “Det går for langsomt”. Tror jeg har haft 6 salg på de halvanden måned jeg har haft åben. Det synes jeg er alt for lidt. Omsætningsmålet for 2017 er dog nået, så det er jeg selvfølgelig glad for. Men kom endelig og køb:) Lige nu kan man som dansker købe 2 dækkeservietter til 27EUR (ca. 200 kr) og fri fragt med koden JULEGAVE – koden gælder til og med den 12/12-17 og de kan findes HER.

Udover travlhed har vi haft nogen store dilemmaer, der har haft stor betydning for vores fremtid. Nemlig valg af skole til Sophia.

For en måneds tid siden blev vi kontaktet af en privatskole i Hinnerup, som vi havde skrevet Sophia op til for lang tid siden. Vi havde fået en plads til hende, med start 1. marts 2018! Det fik os til at have mange store snakke og diskussioner om vores fremtid, og om den skulle fortsætte i Berlin eller Hinnerup. Vi fik linet alle muligheder op, og siden har vi været ude og kigge på nogle skoler i Berlin, og vi har fundet en. En lille skole, der virker til at have mere hjertevarme end de fleste tyske, og som vi tror kan håndterer Sophias manglende koncentration. De tilbød os en plads, og den har vi takket ja til, så vi bliver altså i Berlin nogle år endnu.

Det betyder dog at vi nok flytter, så vi kan komme tættere på skolen, men det er ikke noget der haster lige nu.

Derudover er Sophia fortsat igang med at blive udredt. I sidste uge var vi ved noget der hedder Social Pædagogisk Centrum (SPZ), hvor hun skulle lave noget træning med deres fysioterapeut. Det var hurtigt tydeligt at hun har nogle problematikker med koncentrationen, så hun skal til at gå på et lille hold med to andre piger, samme med den samme fysioterapeut. Sammen skal de lave forskellige øvelser i en gymnastiksal – både i trænings øjemed, men også for at observere hende. Det er nemlig først muligt at få en tid hos deres læge i maj! Vi er bare glade for der sker noget.

 

Det var lige det vi har haft mest fokus på de sidste par måneder. Nå ja, så er jeg da også lige blevet opereret (ikke noget alvorligt), som har betydet jeg har været på standby de sidste tre uger, men er heldigvis ved at være ovenpå igen.

I morgen flyver vi tilbage til Berlin, hvor vi vil ud og nyde julestemningen i byen, inden vi tager retur til DK den 20. december.

Rigtig god jul til alle:)

 

Anbefaling: Tropical Island

ADVARSEL: Dette sted giver trætte børn!

Tager man bilen og kører en times tid fra Berlin, når du til troperne. Eller troper og troper, man når ihvertfald til et sted hvor der er 30 grader varmt året rundt, hvor man kan bade, lege i sand, rutsje på kæmpe vandrutsjebaner, spise og overnatte. Nemlig Tropical Island. Og der var vi i går.

Børnene har efterårsferie i denne uge, så Martin tog fri i går, og så kørte vi til Tropical Island. Stedet er lavet i en gammel hangar der engang husede fly, og stedet er enormt. Det er som at komme til et hotelresort i syden, bare indenfor. Man skal ikke bekymre sig om solcreme, myg og solskoldninger, og man kan gå i badetøj dagen lang og slænge sig i strandstolene (hvis man da kan få en ledig en, for vi fandt ikke en eneste).

Udover de forskellige badebassiner (både indendørs og udendørs), var der et legeland, flere restauranter og butikker, overnatningsmuligheder i alt fra telte til små hotelværelser.

Vi var der en ganske normal onsdag, men hold op der var mange mennesker. Kan slet ikke forestille mig hvor mange der er i weekenderne og i ferierne. Men stedet er stort, så det går nok, og vi ventede ikke i kø nogen steder, bortset fra ved vandrutsjebanerne, hvor der var lang kø (Sophia og Martin stod i kø i 15 min til en af dem).

Det var altså en rigtig god oplevelse, og der skal vi helt klart til igen. Dog er det lidt pebret at komme ind – børn under 6 år er heldigvis gratis, men ellers kostede det 42 EUR pr. voksen, plus det mad man køber derinde. Det løber hurtigt op i 1000 kr, så det bliver ikke lige en ugentlig ting vi gør:)

Stedet kan anbefales til folk i alle aldre, dog ikke for gangbesværede.

Berlin Marathon og Berliner Schnauze

Hvis der er en ting vi danskere i Berlin altid kommer til at tale om når vi mødes, så er det ‘Berliner Schnauze’. Berlinerens direkte måde at være på. Jeg tænker deres talemåde må være direkte modsat af vores ‘Har du ikke noget pænt at sige, så lad være’. For de siger det altid når de har noget negativt at side. Også selvom det er til en vildt fremmed.

Et tydeligt eksempel oplevede vi i søndags, da vi var ude og se Berlin Marathon. Vi stod ved siden af en højtaler, og en dame to meter fra mig, gestikulerede til mig, at det ikke var godt med Astrid ved siden af højttaleren. Jeg ignorerede hende, men tror du ikke hun kom hen til mig og belærte mig om hvor skadeligt det var for et barn at være lige ved siden af højttaleren, osv. Jeg hørte ærlig talt ikke hvad hun sagde, for jeg blev simpelthen så irriteret på hende, og jer der kender mig godt, ved at jeg ikke gider finde mig i sådan noget. Jeg sagde så vredt på engelsk (mit tyske er ikke godt nok til at håndtere ophidsede situationer), at hun skulle passe sig selv. Men altså et typisk eksempel på Berliner Schnauze…

 

Udover den episode, var det igen virkelig hyggelig at være til Marathon. Desværre regnede det en smule, så der var ikke lige så mange ude at se det, og vi var der heller ikke så længe. Jeg synes jo det er sjovt at stå at heppe, og stå og vifte med Dannebrog. Hver gang der kom danskere løbende forbi, råbte jeg ‘Kom så Danmark’, ‘Godt løbet’, osv. Folk blev så glade og jeg er sikker på at det lige har givet dem lidt ekstra energi😊

 

Mit barn er blevet tysker!

I øjeblikket er hele familien i Danmark. Martin er i København i weekenden, sammen med ‘drengene’. Ungerne og jeg er i Sønderjylland for at slappe af. Astrid er dog helt umulig hver aften, så jeg synes nu det er lidt hårdt.

På det sidste har jeg lavet en liste over nogle af Sophias udtalelser, hvor hun blander dansk og tysk. Jeg synes selv det er sjovt at høre som hun byttet om på ordstillingen og smider tysk ord ind hist og her. Her er nogle eksempler:

  • Så er jeg dran
  • Hör op med det
  • Det er så langweilig
  • Den er jo helt voll
  • Mor jeg har en überraschung für dich
  • Jeg schaukler bare
  • Doch den kan
  • Så ville vi vermist toget
  • Jeg har jo ikke nogen Teller

Op- og nedture

Som jeg har fortalt, skulle jeg til at skifte medicin for OCD. Det gjorde at jeg reagerede på skiftet  – ondt i maven, kvalme, opkast og meget lidt overskud. Det varede heldigvis kun tre dage, så var jeg ovenpå igen, og nu går det fint med medicinen (og ja, har også taget en graviditetstest, som heldivis var negativ. Shit bare ved tanken om barn nummer tre, var jeg ved at dø).

Derudover, har jeg fået lov til, at bruge nogle penge på opstart af en (rigtig) webshop. Den skal forhandle nordiske interiør produkter til børneværelset, med salg til det tyske markede. Det er en mega spændende process. Jeg har fundet flere små, ukendte, skandinaviske mærker, som jeg gerne vil sælge. Jeg er igang med selve webshoppen, og det er sjovt at lege med. MEN for helvede hvor jeg river mig i håret over det her med at opstarte et firma. For det er jo på TYSK (hvem skulle have troet det;)). Så man skal registrere sit firma på nettet, og jeg fatter ikke hvad der står. Dertil kommer alle tanker om skat, moms og alt sådan noget jeg ikke aner noget om. Jeg vil jo bare sælge og lave markedsføring… Iiih altså. Martin må hjælpe mig… Jeg har lavet et lille logo til min business, men vil meget gerne have andre bud – så er du lidt kreativ, så må du meget gerne komme med et bedre bud end mit…

I aften skal Sophia prøve at være til danseundervisning. Det er sammen med to andre piger hun kender lidt, som også taler dansk. Jeg er lidt spændt på om hun kan holde koncentrationen, og høre efter hvad læreren siger. På lørdag skal hun starte på sit nye svømmehold vi har lavet, så hun bliver rigtig udfordret på det sociale for tiden.

Vi er forresten afsluttet hos neurologen. Han mente ikke der var noget at komme efter neurologisk, men tænkte hun kunne have gavn af psykomotorisk træning. Så når han har skrevet sin redegørelse om Sophia og sendt den til hendes læge, skal vi forbi lægen igen, og snakke om det videre forløb.

Men hey – vi har det godt, og om halvanden uge tager pigerne og jeg nogle dage til sønderjylland, mens faren boltrer sig i det Københavnske natteliv.

Lidt om alt

Jeg er godt nok blevet dårlig til at få nogle indlæg ud. Grunden dertil er at jeg ikke har tiden, energien og overskuddet.

Det går godt. Vi har det godt. Men der sker også mange ting.

Hverdagen er startet igen efter ferien. De er nu kun få store børn i Kitaen, og jeg synes allerede det har hjulpet på Sophias sociale samvær. Hun leger ihvertfald ofte med nogle af de andre når jeg kommer, hvilket hun nærmest aldrig har gjort før, når jeg kom derhen.

Astrid er for tiden meget morsyg, og har været meget ked af det når hun skulle afleveres i Kitaen – noget der slet ikke ligner hende. Derudover skal hun hele tiden være opppe ved mig. Martin dur slet ikke. Og da slet ikke til at putte hende. Det er KUN mig der kan det, og det er sgu irriterende. Hun siger flere og flere ord, men det er stadigt ikke meget. Slet ikke for en 2 årig. Men det bekymrer os ikke, det skal nok komme.

En af de playdates vi havde i ferien, har gjort at Sophia har fået en ny veninde – Sofia. Vi var på besøg hos dem i ferien, mødtes i en park med dem sidste weekend, og i morgen er vi inviteret til frokost hos dem. Sophia og Sofia leger rigtig godt sammen, og Sofia taler dansk, da hendes far er dansker.

Både Sophia og jeg render til læge hele tiden. Eller, mest mig. Sophia skal jo udredes, og har været til neurolog, og skal derhen igen i næste uge. Jeg vil gerne min overvægt til livs, så jeg er ved læge og blive vejet, og er derudover startet ved psykolog og skal skifte min medicin for OCD hos en psykiater. Alle der har gået til psykolog kan sikkert skrive under på, at sådan et forløb ved en psykolog kan tærre meget på en. Og når Astrid nu også plejer at vågne flere gange om natten, så er jeg simpelthen så træt for tiden.

Som det sidste, vil jeg fortælle at vi er ved at starte vores eget svømmehold til Sophia. Der er selvfølgelig masser af svømmehold, men de fleste er bookede, eller også er de mega dyre (30 euro pr. gang). Så min veninde Gitte og jeg, har fundet en fantastisk dansk svømmelærer, som skal undervise Sophia, Gittes to drenge og forhåbentlig 2 mere (som vi lige skal finde). Det glæder Sophia sig til. På ferie øvede hun sig fx på at lave hovedspring, men det blev altså kun til maveplaskere. Og så skulle hun også gerne blive mere sikker i at svømme uden armvinger.

Til sidst vil jeg ønske jer alle en rigtig god weekend, og husk lige at like min lille sidegeschäft på facebook lige HER.

Kender du det – charterudgaven

  • Hvordan ens fordomme igen og igen bliver bekræftet. Hvad sker der for at tyskere, her i 2017, fortsat har bundesligahår? Disse to billeder illustrere en stor del af den tyske charterturist.

  • Med at man har alle intentioner om at dyrke masser af motion på sin ferie. Det gjorde jeg da også. De to første dage…
  • Med at man absolut vil trave flere kilometer op ad et bjerg (måske bare en bakke) for at se et fyrtårn. Når man så er kommet op, tænker man Nå! Taget et billede og slæbe de trætte børn ned igen.
  • Man føler sig total brun så snart man kan ane skyggen af en tanline, men så snart man sammenligner arme med de andre, er man stadig en blegfed dansker.
  • Når ens barn sidder helt stille i poolen og man ikke må gå hen til hende. Man spørger om hun er ved at tisse i vandet og svaret er ‘Naaaaaaaaj’
  • Når man tænker man godt lige kan få en lille feriesmøg, og ender med at ryge tre pakker på en uge (plus det løse)
  • At man bliver overrasket over sine forbløffende gode spansk kundskaber ‘Uno sangria por favor’
  • At man i løbet at natten er oppe og tænde og slukke aircon flere gange, og bare har lyst til at råbe ‘What do you want from me’
  • Man tjekket barnets badeble i poolen, og der lige løber lidt lort ud i vandet, hvorefter man skynder sig op ‘Kom Astrid, vi skal væk herfra’
  • Med at ens ‘tan’ forsvinder så snart man træder ind i flyet på vej hjem, og man vender hjem, lige så bleg som da man tog afsted. ‘Jamen har i ikke været på ferie?’ ‘Grrrrr’Og ja, vi er lige vendt hjem fra en uge på Mallorca.